I Martz da skorter det lidt med Solen
Dog trives ret deilig Martz Violen
Og Roserne med - betragt kun eet
Der sidder en Rose, Miss Harriet.
For 18 Aar siden sprang Rosen frem
En Skaal for hende i hendes Solskinshjem.
#
Tøj jeg sige ogsaa et Par venlige Ord
her er milde Øine god Viin og Spise
Og dog et Savn ved det Melchiorske Bord
Vi savne Alle Frøken Louise.
#
Endnu en Skaal jeg udbringe maa
Gid Sundheds Dønningen
Gaae hen over Grønningen
Og styrke de Smaa
Det er en Skaal to Hjerter forstaae.
#
Da Talerne glide, som Roser paa Strømmen
Maa endnu en Skaal jeg sige
For ham, som viser os Jacobs Drømmen
Og Englenes Sti[g]e.
Min kjære Louise da Anna atter i dag har skrevet udførligt til dig saa faar du igjen kun udførligt en hilsen fra mig da jeg nu for alvor maa begynde at tænke paa Arrangementet til Børneballet. Jeg maa / tilstaa at jeg er lidt træt af de mange Selskaber, men har jeg den behagelige Tilfredsstillelse at de har været vellykkede. Theodor Melchior sagde til Harriet at jeg nok holdt den stille Uge lidt før Tiden. Carl har leveret mange morsomme Ting i denne Uge; han havde udfundet en mageløs Tour i Cotillonen, hvor Herrerne fik Chocolade Sigarer. Han spurgte mig om han ikke godt kunde engagere Johanne Ahrenheim og føre op med hende jeg sagde at det maaske var rettere at engagere Emma Adler. Det er saa hverdagsagtigt. Han mente at han havde hende om Fredagen, det var en god Ide. Emil bad Theodor at han skulle sige til Louis at han i Skolen skulde bede Otto om at engagere Ellen til en Dands for sig. Emil sagde: "Hvad synes du Thea, det er ikke daarligt jeg engagerer Dig til første Dands." –
Hvorledes gaaer det Cecilie, skriv lidt om hende. Hils Simon at den Tid kommer vel nok at jeg kan komme til at skrive til ham. Onkel Sally gaaer hver Dag frem og er i godt Humeur. Du morer Dig vel ikke daarligt og bliver vel ei lidt forkælet. Lad Emilie en gang mere føie sin lyst at skrive lidt til mig. Hvad jeg nu vil spørge Dig om maa du ikke læse høit for nogen. Kan du slet ikke tænke dig hvor den bevidste Sprøite kan være kommet hen? Jeg kan ikke finde den og du maa have brugt den, Tænk Dig rigtig om. Det er inget daarligt interessant Brev! Jeg har skrevet et langt Brev til Fru Bille, det er det Eneste jeg kan gjøre for hende.