Om genstanden
Hjermind Præstegaard ved Viborg
den 29 August 1859
Hr Etatsraad Tang og Frue
Saa tidt og inderligt ere De og alle kjære paa Nørre Wosborg i min Tanke. Gjerne havde jeg skrevet før, men Tiden flyver og ideligt har jeg været omkring; ikke at tale om at jeg har ligget syg i Frederikshavn. Min Forkjølelse tog til Uge paa Uge og til sidste blev jeg ganske febril overvældet af den, men hvor blev jeg ikke pleiet og sørget for hos kjære, nye Venner jeg fandt i Frederikshavn; overalt er jeg blevet overvældet af Godhed, Gjæstfrihed og Opmærksomhed, Aviserne have mældt Dem om Et og Andet, men ikke Alt. I Hjørring fik jeg en meget smuk Sang, som Damer og Herrer hilsede paa mig med og i Aalborg fik jeg Sang to forskjellige Gange ved Afskeden derfra var det Haandværksforeningen, som kom og sang Lev vel!" – Gid at jeg ret maatte kunde synge igjen smukt og godt om Jylland, vist med hvilke aabne Øine jeg har seet paa dette eiendommelige Land. Igaar da jeg fra Randers kørte til denne Præstegaard, hvor min ven Pastor Swane boer, skrev jeg en Sang til Jylland, jeg skriver den strax af til Dem, kjære Hr. Etatsraad, De som først, varmest og hjerteligst modtog mig herovre! Naar de nye Eventyr komme, sender jeg disse. Frøken Meinert glædede mig med et Brev men hun er vel nu ikke længer hos Dem paa Nørre Wosborg. Hr Hejn sendte mig et hjerteligt smukt Digt, siig ham, jeg fra Kjøbenhavn snart skriver ham til. Hils alle i Hjemmet, glem ikke Lille Wosborg! Lad dem læse min Sang om Jylland. Mathilde og hendes Søstre hjertelige Hilsener. Gud glæde Dem og Deres velsignede Hustru,
Deres Hengivne Ven H. C.A ndersen
Jylland
Jylland mellem tvende Have
som en Runestav er lagt,
Runerne er Kjæmpegrave
inde midt i Skovens Pragt
og på Heden alvorsstor,
her, hvor Ørknens Luftsyn bor.
Jylland, du er Hovedlandet,
Højland med Skovensomhed!
Vildt i vest med Klittag, Sandet
løfter sig i Bjerges Sted.
Østersø og Nordhavs Vand
favnes over Skagens Sand.
Heden, ja man tror det næppe,
men kom selv, bese den lidt!
Lyngen er et Blomster-Tæppe,
Blomster mylre milevidt.
Skynd dig, kom! Om føje Aar
Heden som en Kornmark staar.
Mellem rige Bøndergårde
snart Dampdragen flyve vil;
hvor nu Loke sine Hjorde
drive, Skove voxe til.
Britten flyver over Hav,
gjæster her Prinds Hamlets Grav.
Jylland mellem tvende Have
som en Runesten er lagt,
Fortid mæle dine Grave,
Fremtid folder ud din Magt;
Havet af sit fulde Bryst
synger højt om Jyllands Kyst.
H.C. Andersen
