Om genstanden
Leipzig 15 September 1846
Deres Durchlauchtighed
modtage min hjerteligste, min inderligste Tak for de venlige Ord der ere mig sendte gjennem Hr von Kossel. Hans Brev har imidlertid forgjæves søgt mig i Weimar og er først i Dag kommet til mig. Jeg er i Leipzig hvor jeg i Anledning af den samlede Udgave af mine Skrifter har en Deel at bestille med min Boghandler og med Oversætterne. Før i Begyndelsen af næste Maaned kan jeg ikke tænke paa Hjemreisen; jeg skriver derfor strax i Dag, for dog saaledes at kunne være med til / Deres Durchlauchtigheds Fødselsfest og bringe til denne min hjerteligste Lykønsk ing; jeg troer og haaber at De veed hvor taknemlig jeg er for al den Naade - ja Hjertelighed maa jeg kalde det - jeg har mødt paa .Augustenborg og Gravensteen. Gud glæde og velsigne Deres Durchluchtighed for alt godt!
Er jeg saaledes ikke personlig dette Aar med ved Fødselsfesten, til hvilken, som Hr von Kossel skriver, dersom min Hjemreise faldt saaledes, jeg skulde være velkommen, haaber jeg at man ligesaa naadigt og mildt seer mig et følgende Aar.
Jeg haaber at Deres Durchlauchtighed nu e1 atter vel og oppe mellem Deres Kjære! min inderligste Tak fFr det venlig Maade jeg er bragt i Erindring paa hos Hendes MajeSfæt D10nningen; jeg beder Dem, naadige Hertuginde, at De ogsaa bringer mlg i venlig Tanke hos Hertugen, Prindssesserne og Prindserne; levende staaer i mit Hjerte hvert venligt Ord, hvert Træk paa Godhed for mig.
Endnu er jeg lidende, kan ikke ret komme til Kræfter, Alt afficerer mig, jeg er saa forunderlig legemlig svag. Jeg haaber imidlertid at Vinteren gjør mig godt; jeg behøver et Par Uger for ret i Stilhed at pleie mig. Paa Ettersburg boede jeg kjøligt og godt, var utvungen, havde det velsignet, men ret udhvile kunde jeg dog ikke; jeg kom ogsaa flere Gange til Belvedere, hvor man er mig høist naadig og god, men jeg var endnu ikke legemlig stærk nok dertil. Den neapolitanske og sydfranske Hedel denne Sommer, har, som sagt, ganske sønderknuget mig, var jeg blevet en Maaned længer i Syden, troer jeg at det havde blevet min Død.
Ved Hoffet i Weimar blev jeg præsenteret for Kongen af Holland, han har noget høist ridderligt i sin Fremfræden, Arvestorhertugen og Arvestorhertuginden fulgte med ham, paa en 14 Dages Tid, til Godserne i Schlessien. Samme Dag de reiste tog jeg ogsaa fra Weimar, og blev en Uges Tid i Jena, hvor jeg med Professor Wolff har oversat flere af mine Digte; Wolff har en mærkelig Færdighed i det tydske Sprog og ved ham have Digtene faaet hele en Originals Friskhed. I Engeland ere nu ogsaa næsten alle mine Skrifter udkomne og Eventyrene med smukke Billeder af en Grev Pocci, der er berømt for sine originale Tegninger.
Tør jeg haabe at Deres Durchlauchtighed ogsaa bringer mig i Erindring hos Fru Petersen, Miss Howden, Dr. Steffensen og Alle der venligt erindrer sig mig.
af taknemligt Hjerte
Deres Durchlaudhtigheds
inderligste, dybærbødigste
H.C. Andersen
