Om genstanden
Ettersburg den 12 Sept i 1847
Deres Høifyrstelige Durchlauchtighed
vil tillade at jeg udtaler min Glæde og Tak over at jeg seer mig saa naadig og venlig erindret af det hertugelige Huus; jeg har netop i Dag, over Kjøbenhavn, faaet det af von Cossel udstedte Indbydelses Kort til Festen den 22 September. Tak og atter Tak, jeg føler uendelig dybt hvor god man er mig! jeg kommer i dette Øieblik fra Engeland og Skottland, hvor mine Skrifter ere særdeles vel optagne, og have en sælsom Stjerne over sig. Jeg har modtaget saa megen Hæder og Glæde at jeg formelig følte mig angrebet derved; dette og det for mig usædvanlige langt ud paa Natten vedvarende Selskabs Liv, angreb mig legemlig, saa at jeg ganske syg kom til Skottland; i Ro og Stilhed følte jeg mig bedre, al Anstrængelse, Fester og Selskaber angreb mig, saa at jeg var nødt til at opgive hvad jeg nødigst vilde, bringe min Undskyldning til Prinds Albert, som havde den store Naade at indbyde mig til Loch Loggen hvor han og Dronningen var; jeg vendte tilbage fra Skottland og er i Dagreiser naaet til Weimar hvor Arvestorhertugen har viist mig den store Naade at give mig et Hjem paa sit smukke Jagt Slot, og der udhvile noget; et Par Dage endnu maa jeg blive her, og da skal jeg til Jena og Leipzig for at arangere mine lyriske Digte i den Tydske Udgave af mine Skrifter; jeg skal med Oversætterbe gjennemgaae Resten, som er nødvendig kommer ud iaar og der vil altsaa gaae flere Dage hen, saa det det ikke bliver mig mueligt at naae til Augustenborg den 21 eller 22 September; jeg vilde vel ikke have kunnet taale det bevægede festlige Liv, men jeg havde saa gjerne, om kun een Dag, bragt min dybærbødigste Lykønskning, saa gjerne seet de milde Ansigter, der hvor jeg veed og seer man er mig god, men jeg haaber at De naadigste Hertuginde og Hans Høifyrstelige Durchlauchtighed ville det følgende Aar have mig i naadig og venlig Tanke! Jeg husker saa tidt paa de smukke Dage paa Augusenburg og Gravenstein, hører endnu Melodien "Lotte ist todt", som Prindsesserne for Spøg spillede den sidste Morgen. Tør jeg haabe at blive bragt i Erindring! "Das Mahrchen meines Lebens" vovede jeg i Foraaret at sende til / Dem naadigste Hertuginde, De har maaske seet deri, seet hvor smukt augustenborger Hjemmet afspeiler sig i mit Hjerte. Nu, Gud glæde og velsigne Deres Høifyrstelige Durchlauchtighed.
med taknemligt Sind og Hjerte
i dybeste Ærbødighed
H.C. Andersen
