Om genstanden
En samling breve og manuskripter vedr. H.C. Andersens forhold til Augustenborg, stammende fra det augustenborgske arkiv på Primkenau i Schlesien.
6 stk. digtmanus.
Improvisation
1
#
"Hr Peder kasted' Runer over Spange!"
I denne Verden er der Runer mange:
De staae i Moder-Øiet
De ssees i Barnets Smiil,
Til Rosenbladet føiet
Blev de ved Amors Piil.
Runerne, de bittre og de søde,
De ved hvilke vore Kinder gløde,
Veed Du dem?
#
Her ude i det stærke Nordhavs Vande,
Laae engang Skov og blomsterklædte Strande,
De sank, men grønne Øer
Som Mindets Runer staae,
Hør, fra de dybe Søer
En Havfru-Sang udgaae!
"Hjertets Runer nu jeg kjender nøie,
Dem jeg læste i Fyrstindens Øie,
Held og Fred!"
Da Maanen stod op
See hist et glødende Hjerte staae,
I Bølgerne fik det jo Daaben,
Men her de levende Hjerter slaae.
Hjerter i Danmarks Vaaben.
-
Bøn
Han, som i Stormen er vor faste Borg,
Hvis Sollys spreder dette Jordlivs Skygge,
Han styrke Kongens Hjerte i hver Sorg,
Han give altid Danmark Fred og Lykke!
Han hænge Seiers Krandsen om vort Flag,
Om Kjærligheden, om hver ædel Villie
Naar alle Riger dømmes paa hiin Dag,
Gid Danmark staae i Havet, som en Lillie!
-/
Til Prindsesse Augusta
I morgen naar de røde Skyer blaane
Og Skibet flyver over Bølgen hen,
En Ædelsteen er tabt af Glædens Krone,
Kan vel Erindringen erstatte den!
-
Til Prindsesse Amalie
Som Dandsens Toner svinder Livets Lykke,
Et Rosenblad paa Tidens raske Strøm,
I morgen Dandsen mindes med dens Psycke,
Men borte er hun, som - en deilig Drøm!
