Festdigt til H.C. Andersen af Carl Ploug, 2. april 1868.

Haandskrevet Eksempl af "Til H.C. Andersen (I en Familiekreds) d. 2. April 1868.
Underskrevet C. Ploug. Nedenunder skrevet med anden Haand: givet mig af Ad. Bauer.
Fødselsdagsfesten holdtes hos Melchiors.
Til H.C. Andersen

(I en Familiekreds)

D 2 April 1868

Du som af Musernes Naade fik
I Arv Fru Sherezades Vælde,
Laan os dit Scepter et Øieblik,
Thi vi har Noget at fortælle!
Det er et Eventyr, men intet Digt,
Paa engang sandt og dog vidunderligt
Det handler om
En sanger, som
Ei nogensinde bliver gammel.

Han Lyset saa i en Hyttekrog,
Men skjød sig hurtigt op i Veiret,
Fik Pli og Lærdom , skrev mangen Bog,
Blev peget paa, Misundt og æret
Drog rund i Nord og Øst og Syd og Vest,
Var Folks og Fyrsters Lige kjære Gjæst
Han førte med
Fra Sted til Sted
Sit Barnesind fra Hyttekrogen.

For ham fik Glædens Champagneskum
Ei Smag af Reflexionens Gjæring:
Ei Anerkjendelsens runde Sum
Af egen Mistro led Beskjæring.
Og stødte nogen Gang han mod en Sten,
Saa græd han lidt og gned maaske sit Been;
Men Sorgens Sky
Snart maatte fly
Bort fra hans lyse Foraarshimmel.

Og under den er der vældet frem
Et Hav af Blomster uden Lige:
Det er umuligt at tælle dem
Og skjelne Farverne de rige
Her Anemonen Tulipanen staaer,
For Rosen ud sin Vifte Bregnen slaaer,
Og fra hver én
Liflig og reen,
En Duft af Hjertets Uskyld strømmer.

Skjøndt Livets Vinter ham rykker nær,
En Fantasiens Vaarsol funkler,
Og Nattens stigende Stjernehær
Ei Livets Stjerneskud fordunkler.
Saa vil det blive til hans sidste Stund.
Kom, lad os takke ham med Haand og Mund
Tak fra de Smaa
De skjønne paa
At Du er aldrig voxet fra dem.

C. Ploug.