Om genstanden
Kjøbenhavnsposten. 15de Aarg. Torsdagen d. 25. December 1841. Nr. 352. Side 1405-1408. Side 1407-08 anmeldelse af "Eventyr fortalte for Børn. Ny Samling. Tredje Hefte". Anmeldelsen lyder: "Digteren H.C. Andersen har iaar atter ikke ringe bidraget til det yngre Danmarks Juleglæder ved Udgivelsen af et nyt hefte af sine "Eventyr fortalte for Børn". Det indeholder "Ole Lukøie", "Rosen-Alfen", "Svinedrengen" og "Boghveden", af hvilke den færste igjen beataaer af en Cyklus af syv smaa eventyrlige Drømmebilleder, som den bekjendte Ole Lukøie hver nat i en Uge fortalte en artig lille Dreng. Dette og "Svinedrengen" ere de mest naive af disse fire yndige Smaa-Eventyr; "Rosen-Alfen" er fortalt efter en gammel italiensk Novelle, og "Boghveden" en Fabel i en meget smuk Form. At Andersens naive Eventyr ogsaa ere tiltrækkende for Andre end Smaabørn, er altfor bekjendt, til at det behøver at gjentages; deres Overførelse og smukke Udstyr i andre Sprog vidner tilstrækkeligt om deres anerkjendte poetiske Værd, hvorvel der dog nødvendigviis maa gaae meget tabt af den oprindelige Naivitet og de skjelmske Vendinger og Udtryk, som de have i deres danske Originalsprog. Dette nye Hefte, der udgjør det 3die af den nye Samling, faaes ligesom de foregaaende, hos Forlægger, Universitetsboghandler reitzel. Prisen er 24 sk."
Et ark, fire sider.