Brev fra H.C. Andersen til Just Mathia Thiele (21/05-1871)

Basnæs ved Skjelskjør, 21 Mai 1871.

Kjære fortræffelige Ven!

Det var mig en uventet Glæde at faae Brev fra Dem, Tak derfor! Deres Kone maa jeg ogsaa takke fordi hun tilskjyndede Dem – De vil forstaae at jeg er glad ved at De med Fornøielse har læst min Bog: ”At være eller ikke være.” Strax da den kom ud hagvde jeg ringe Glæde af den, først i de senere Aar komme Flere og udtale sig varmt og godt om den. Bogen blev haardt og affeiende omtalt i ”Fædrelandet”, det var en Anmældelse af Clemens Petersen, hvis Ord, i ovennævn te Blad, da havde stor Betydning. Jeg var i Udlandet, det var da jeg besøgte Dickens, og De vil i ”Fortsættelsen af mit Livs Eventyr” see hvorledes den Kritik faldt tungt paa mit Hjerte, / og hvor inderligt og smukt Dickens da søgte at trøste mig. Paa samme Tid fik jeg dog ogsaa et varmt deeltagende Brev fra vor Ven Balletmester Bournonville; han skrev at han kun havde hørt denne Bog dadle, men at han desuagtet syntes at den burde læses og tog saa fat paa den, men var blevet glad overrasket ved at den fyldte ham og hans Kreds som en god Bog. Ogsaa Heiberg, sagde mig, mundtligt, et Par venlige Ord at Bogen var bedre end dens Rygte, og at det vist alene var Tittelen som stillede Kritiken paa et feil Standpunkt. De vil forstaae at De saaledes ved Deres venlige Udtalelse har glædet mig som Fader til dette mit noget tilsidesatte Barn.
I Dag for fjorten Dage siden, forlod jeg Kjøbenhavn og tog ud til Enkegrevinde Moltke paa Espe, / Gaarden ligger mellem Korsøer og Skjelskjør ned mod Store Belt. Veiret var stadig smukt de fire Dage jeg blev her. Skoven stod med udspringende Bøge og Skovbunden var i al sin Pragt med Anemoner, Kodriver og Violer; Turkerduerne kurrede, Vaaren var indtruffet; saa reiste jeg herover til Basnæs, hvor jeg har to store Stuer paa første Sal med Udsigt over Voldgravene, Haven og hele Stranden med Laaland i Synskredsen. Det er mindre godt Veir, som De vel ogsaa fornemmer det i Kjøbenhavn; Solskin og Regnbyger, ja Hagl og Snee; det stormer imellem saa Søen vælter store skumhvide Bølger. Jeg føler mig imidlertid ganske anderledes vel end jeg var det hele Vinteren inde i Byen Gigten fordunster, Hosten er i god aftagende. Jeg bliver her/ til Begyndelsen af Juni, kommer da til Kjøbenhavn og fløtter ind på ”Rolighed” hos Grosserer Melchiors som ville feire deres Sølvbryllup.
Naar Leiren ved Hald er endt tager De, Deres Frue og Datter, over til Lille Belt og nyder en Deel af Sommeren der og kan oftere endnuj see de to Søner, idet mindste hvistnok hver søndag, det kan blive fornøieligt og De har derovre Leilighed til paa een Dag at gjøre udflugt til den smukke Vejle-Egn, ja maaskee anvender De et Par Dage paa at besøge Himelbjerg og det skovrige Silkeborg; see den lille By! der i vore Dage, som var det en amerikansk Stad, er skudt op fra Skovbunden. Gid vi nu maa faae en varm Sommer og De ret maa føle Dem vel! Hils Deres kone og Børn og Tak for Deres Velvillie og trofaste Sindelag mod deres taknemlige
H.C. Andersen.