Brev fra H.C. Andersen til Elisabet Zahrtmann (11/11-1844)

Kjøbenhavn den 11 November 1844
Naadige Frue!
Det er allerede en lille Evighed siden jeg havde den Lykke at hilse paa Dem og være i Deres Kreds, Skylden er imidlertid min egen thi De har været naadig og god nok til at lade mig vide at jeg var velkommen; jeg har saa ofte tænkt paa at gjøre min Opvartning, men da jeg vidste at det var om Aftenen, man helst modtog mig, er det snart ved en Forestilling i Theatret, snart ved anden Indbydelse til en bestemt Aften, blevet udsat, jeg har tilsidst følt at jeg var en stor Synder der slet ikke fortjente den Venlighed man undte mig, og for nu at tilkjøbe mig en Slags Syndsforladelse, vilde jeg ikke have indfundet mig, før jeg kunde medbringe den nye forøgede Udgave af "Billedbog uden Billeder", der er noget Poetisk i denne lille Bog, og jeg vidste da at De naadige Frue vilde derover glemme mine Synder. Bogen udkommer om tre Uger.
De har imidlertid ved Deres velsignede Brev samlet gloende Kul paa mit Hovedl, indbyder mig til Middag imorgen, - min hjerteligste Tak, jeg kommer og tillader mig at spørge, om det kan interessere Dem og, en lille Kreds, helst en Formiddag, at høre mig forelæse mit nye Drama "Lykkens Blomst", eller ogsaa mit "Thorvaldsens Liv," en Skizze, jeg paa I dansk har skrevet for et tydsk Tidsskrift. Jeg arbeider iøvrigt paa en ny Roman, flere Kapitler deri vil komme til at spille paa Føhr, Amrum og Halligerne, naar jeg har fuldent første Deel, rimeligviis til Nytaar, vil det være mig en Glæde og Lykke at prøve hvad Virkning den gjør paa et Gemyt og en Aand, som Deres. - Imorgen Klok. 4½ har jeg altsaa den Lykke at hilse paa Dem og Deres, og da faaer jeg maaskee at vide hvad af mine nyeste Arbeider der kan intresere Deres Naade at høre, samt Tiden naar.

Af ganske Hjerte Deres
hengivne
ærbødigst
H.C. Andersen.