Om genstanden
Kjøbenhavn 29 Nov: 1860.
Kjære naadige Fru Grevinde! Endelig har jeg seet de fleste af mine Venner herinde i Byen, dog endnu ikke Faaet fast Bolig, men jeg er dog i en Slags Rolighed, boer i Hotel d Angleterre ud til Torvet og herfra flyve mine Tanker med Brev til Holsteinborg, gid at jeg snart maatte høre at det, efter Omstændighederne, gik fremad med den kjære Frøken Wanda; hvor var hun dog sød og elskelig!; den unge Piges Liden rørte mig uendeligt. Gud skee Lov at hun har et hyggelig Hjem hos Deres Naade, en Søster og en Tante om sig der saa velsignende hegne om hende. Levende vil jeg beholde i Tanke de to Dage paa Holsteinborg, levende huske det kjærlige Hjertelag, det christelige Sind jeg fornam hos Dem kjære. Fru Grevinde. Meget beklager jeg at Deres Gemal, Hr Greven, ikke var hjemme, men vil Gud, og man venlig og snart vil see mig paa Holsteinborg, da glæder jeg mig til i et Par Dage at være sammen med ham. Bring min hjertelige, ærbødige Hilsen; ligesaa til hele Børneflokken! Photographierne jeg fik staae paa mit Bord foran mig; jeg er allerede i travl Virksomhed, skriver Componisten Hartmanns Biographie for illustrerede Tidende og oversætter Texten til Meyerbeers Opera Le pardon de Ploérmel. – Bournonvilles ny Ballet Walkyrien har jeg læst, den er meget interessant og vil give Hartmann Leilighed til en smuk Musik. Ved første Forestilling af Dronningen paa 16 Aar havde jeg Plads ved Siden af Fru Falbe, som fortalte mig at hendes Frøken Datter var paa Holsteinborg, vil Deres Naade ogsaa bringe hende min ærbødige Hilsen. Endnu føler jeg mig lidt som om jeg endnu var paa Reise, hvad vel ogsaa Opholdet i Hotel bidrager til; jeg fornemmer Reiselivets Døning og synes endnu ikke ret at jeg er i Land; her er dertil paa Gaden et Ælte i Tøsnee, raat, vaadt ganske grønlandsk Foraar; i Dag fik jeg fra Berlin et Billed af Montreux hvor jeg tilbragte nogen Tid af Sommeren; det straaler i Solglands, vækker Længsel efter de solbelyste Bjerge, dog, vil Gud, flyver jeg i Foraaret, atter der ned, maaskee møder jeg Deres Naade og Deres paa de herlige Alper, dog først haaber jeg at see Dem Alle her i Hjemmet.
Deres Naades hengivne ærbødige
H.C. Andersen.
