Om genstanden
Kjøbenhavn den 4 Jan: 1862.
Kjære, naadige Fru Grevinde!
Dem og Hr Greven min inderligste Tak for de smukke Dage der forundtes mig paa Holsteinborg; jeg følte mig der snart saa hjemlig, saa hyggelig. Bring Børnene, hver især min kjærlige Hilsen, den flinke Ulrik-Adolph, den søde Bodil, min egen lille Gudsøn og den lille flyvende Fugl med de røde Baand1, som dog ikke vare de røde Baand, jeg saae den første Dag! – Smukt Veir havde jeg paa Hjemreisen og var allerede Klokken halv sex i Kjøbenhavn, jeg gik hen i den collinske gamle Gaard til Vennerne der; tidligere, hvert Aar, naar jeg kom hjem. efter Julen paa Landet, var mit første Besøg op til gamle Collin, det var mig underligt denne Gang ikke at skulle see ham, finde Stuerne der mørke og tomme. Endnu er der saaledes Tider hvor Savnet fornyes. Paa mit Bord hjemme, stod ved min Ankomst smukke Blomster og en Deel Julepresenter fra Venner; Fru Serre havde sendt mig det store Værk »Reise der Oesterischischen Fregatte Novara um die Erde«; fra Schweiz laae en fransk Oversættelse af et Par af de seneste Eventyr.
Frøken Wanda har jeg endnu ikke seet, men een af de første Dage gaaer jeg op til Prindsessen af Danmark og haaber da at see og tale med hende. Et nyt Eventyr mældte sig dog og det Nytaarsdag, i det jeg kjørte fra Holsteinborg; paa Veien der til Sorø ligger en Veirmølle, den slog an og et Eventyr, som allerede saa temmeligt er paa Papiret vil vise sig, førende Navnet: Veirmøllen. I Dag havde jeg Besøg af Otto Scavenius, der sagde at han deiligt havde moret sig herinde og nu paa Mandag reiste igjen ud til sin Skole, hans Moder skulde boe saa smukt, have en Villa ved Nizza med stor Udsigt over Middelhavet; til Paasken kommer hun hjem.
Vil Deres Naade hilse ogsaa Gouvernanten og Hr Bay.
Med inderlig Tak og Hengivenhed,
H.C. Andersen.
