Brev fra H.C. Andersen til Mimi Holstein (15/10-1866)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Mimi Holstein (15/10-1866)

Inventarnummer
HCA/A-835-0008

Om genstanden

Basnæs ved Skjelskjør den 15 October 1866.

Kjære Fru Grevinde!

Deres Naade vil ved Hr Greven og begge Sønnerne have modtaget min hjertelige og ærbødige Hilsen; jeg tillader mig altsaa at indtræffe, om Gud vil, paa Løverdag efter Frokosten; jeg faaer Vogn fra Fru Scavenius; hun er i Dag ikke ganske vel, ligger tilsengs og kommer ikke i Dag, som Bestemmelsen var, til Espe; Lægen er her og mener at hun igjen er oppe imorgen. Maa jeg nu træffe Deres Naade vel, endelig faae Leilighed til at fortælle Dem lidt om det smukke Portugal, især om Cintra hvor Deres Søster nok engang slaaer sig til Ro og hvor altsaa De vistnok ogsaa engang, nu naar Jernbane-Nettet er knøttet, vil komme i Besøg.

De tre hele Dage: Søndag, Mandag og Tirsdag tillader jeg mig at blive paa Holsteinborg, om Deres Naade og Hr Greven ville forunde mig det; da flyver jeg til Sorø for at besøge den gamle Fru Ingemann som nu har faaet sit Syn igjen og er derover taknemlig glad.

Tør jeg her vedlægge et Brev, med Bøn om at det maa blive givet Hr Dr: Stenbuch; der ligger en Gjenstand deri, det er et lille Blik-Foderal hvori gjemmes en Snegl. Min unge Ven Jonas Collin, der reiste med mig i Italien og Spanien, er Naturforsker og hans Fag i dette er at studere Sneglene; han har i disse Dage sendt mig den medfølgende Snegl, der hører til en Art som i Danmark kun findes i Egnen ved Holsteinborg, han beder mig skaffe sig et Par Exemplarer, disse troer jeg lettest og sikkrest at kunne erholde ved Dr Steenbuchs Velvillie og det er derfor jeg har skrevet til ham. Min hjertelige Hilsen til alle Børnene; min Tak til den ældre Fru Grevinde for hendes Mildhed og gode Hjertelag for mig; Hr Greven tusende Taksigelser!

Deres Naades taknemlig hengivne

H.C. Andersen.

Deres Naade
Fru Lehnsgrevinde Holstein til Holsteinborg.

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Lugekone

Statuette

Lugekone

1907

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.