Om genstanden
Basnæs den 5, Januar 1867.
Kjære Fru Grevinde!
Hjertelig Tak for de milde, fredelige Dage Deres Naade og Hr Greven atter forundte mig; det gamle Aar forsvandt saa hyggeligt i det nye, og var den kjære Bodil, ikke blevet syg, saa havde Alt været saa godt det kunde ønskes. Jeg haaber at hun i Dag føler sig bedre og at hendes Befindende ikke forhindre Indreisen til Kjøbenhavn. Det var ret et Uheld jeg havde ved Afreisen, da jeg i Porten vilde lukke Vognen foran, kom Spidsen af Pegefingeren ind i en Sprække og da den smak til nappede den ikke blot Huden men et lille Stykke Kjød ud af Fingeren, det gjorde meget ondt, jeg fornam det lige til Hjertet. Saasnart jeg naaede Basnæs fik jeg Fingeren badet med Ædike og Vand, jeg havde Smerte til ud paa Natten[;] nu gaaer det bedre, men jeg er ikke glad ved den, og anseer det dog for ubetydeligt til at lade Lægen kalde. Da jeg igaar kom, stode de Alle reiseklædte, for at tage til Borreby, hvor der nok har været Dands i aftes, de ere endnu ikke komne hjem, men indtræffe vist til Frokost. Baron Düring-Rosenkrands blev imidlertid hjemme hos mig. Veiret er i Dag, uagtet det fryser 9 Grader, særdeles smukt; Søen synes lagt til saa langt jeg kan øine. Hils Hr Greven, alle Børnene, ligesaa Lægen, Præsten, Frøken Schmidt og Hr Richter. Gid et godt nyt Aar være i Fremgang for os Allesammen.
Deres Naades taknemlige, ærbødige
H.C. Andersen.
E.S.
Af Brev jeg fik igaar, seer jeg at min unge Ven Jonas Gollin ledsager Bergsøe til Rom, men vender strax hjem naar han har bragt ham til det sydlige Climat; det vil maaskee interessere Hr Dr: Steenbuch at høre.
