Brev fra H.C. Andersen til Mimi Holstein (03/08-1867)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Mimi Holstein (03/08-1867)

Inventarnummer
HCA/A-836-0006

Om genstanden

Glorup den 3 August 1867.

Kjære Fru Grevinde!

Da jeg slet ikke veed hvorledes det er med Ulrik Adolph, heller ikke med Deres Naade, ikke veed om jeg kommer til Uleilighed eller ei, om De maaskee hellere seer mig naar jeg ved Frøken Luzia Scavenius's Bryllup kommer ud i Egnen, skriver jeg dette Par Ord. Helst vilde jeg jo nu flyve hjem over Holsteinborg, see Deres Naade og hele den kjære Kreds. Jeg reiser fra Fyen, om Gud vil, Onsdag Morgen (den 7de) og er da i Korsøer Klokken 11 1/2 En Vogn vover jeg ikke at bede om, men maa jeg finde der hos Gjestgiveren i Jernbane Hotellet et Par Ord, om Deres Naade og Hr Greven nu eller lidt senere ville see mig; er det sidste Tilfældet da gaaer jeg strax med Banetoget videre til Sorø eller maaskee lige til Kjøbenhavn, som min Stemning da er.

Endnu engang Tak for de to kjære Breve Deres Naade forundte mig paa Basnæs; det er gaaet fortræffeligt med min Forbøn for den unge Mand, jeg vil haabe han nu er hjulpet til at kunne lære Noget; jeg fik ved at henvende mig kun til fem Forskjellige strax 130 Rdlr og Groserer Melchior lovede at samle Resten og har det, saa at det Hele nu er et Beløb af 300 Rdlr. Der har været Velsignelse i Indgangen, jeg vil haabe den ogsaa kommer i Udgangen, at den unge Mand kan vise han fortjener de Manges Godhed. De hjerteligste og allerærbødigste Hilsener til Greven, Enkegrevinden og hele den kjære Børnekreds.

Deres Naades taknemlig hengivne

H.C. Andersen.

E. S.

Har Fru Flindt bragt min Hilsen bring hende da een igjen, om jeg tør bede derom.

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Belønningsmedalje - Christian IX: "Medaille for driftige islændere"

Medalje

Belønningsmedalje - Christian IX: "Medaille for driftige islændere"

1867-1873

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.