Om genstanden
»Rolighed«, Østerbro ved Kjøbenhavn. Den 29 Juli 1868.
Kjære fortræffelige Fru Grevinde!
Det var, som altid, et deiligt kjærkomment Brev De sendte mig, jeg er glad ved at være saa venlig i Tanke hos Dem og Deres. Meget længes jeg efter at komme til Holsteinborg og der tillige at kunne træffe sammen med Deres elskværdige Søster Grevinde Danneskjold, ogsaa til Basnæs ønskede jeg at komme, men derfra har jeg længe ikke hørt. Hvad der til denne Stund har forhindret mig fra at tage nogen Reise-Bestemmelse, er mit Beens Befindende, nu er over syv Uger gaaet siden jeg stødte det og endnu igaar blev det forbundet af Lægen, rigtig nok, som han haabede, for sidste Gang. Jeg er indbudt af Grevinde Frijs[190] at komme derover[191] fra den 14 August Maaneden ud, da reise de nok bort, jeg veed øieblikkelig endnu ikke hvorledes jeg bedst lægger min Reiseplan, og maa endnu et Par Dage see an med Benet, hvorledes det stiller sig og da tillader jeg mig at skrive Deres Naade til, thi jeg vilde helst begynde Udfarten med at flyve fra Rolighed, hvor jeg iøvrigt har det velsignet, til det kjære Holsteinborg, hvor De jo ville modtage mig, som altid. Jeg erindrer ikke om jeg i mit forrige Brev fortalte Deres Naade at Speckter i Hamborg[192] tegner til den nye Eventyr Udgave i London, det Billed som hører til "Gjemt er ikke glemt", er ganske allerkjereste. Ulrich Adolph er altsaa nu i Schweiz og maaskee for første Gang! jeg under ham ret den Glæde; alt det Nye og Store i Naturen der vil tilvisse gjøre et mægtigt Indtryk paa ham. Den øvrige Børnekreds er i Hjemmet, Bodil naturlig og barneelskelig, Christian Christoph kjæk og prægtig, min yndige lille Veninde, Elisabeth, glemmer mig ikke over nye røde Sløifer og fortæller sin mindre Søster om H.C. Andersen, der vil bringe hende Blomster og klippe hende Billeder, ja maaske kalde hende "en lille Madamme!" Forleden i den tidlige Morgen kjørte jeg langs Fælleden hvor Soldaterne excercerede; Gården havde Hvil, Officererne laae i et Telt, nogle Menige sad ved et Træbord bag Grøften og nød Frokost; i det jeg kjørte forbi, reiste en ung Gardist sig, hilsede bekjendt og venligt – og hvem var det: den unge Grev Danneskjold[193], ved Siden saae jeg nu en anden Bekjendt, som reiste sig og nikkede med leende Ansigt, det var min unge Ven Otto Scavenius! det morede mig at see de to i deres Feltliv. Deres Naades Svigermoder tænker jeg føler sig vel ved den stadige, varme Sommer; dertil er jo luftige Stuer paa Holsteinborg og Skygge i Aleerne; bring mig i hendes venlige Erindring. Kronprindsens Formæling med den unge svenske Prindsesse[194] har meget glædet mig, jeg skrev ham strax et Brev til[195], jeg veed imidlertid ikke om det er naaet til ham. Imorgen ventes det unge Par, men de blive nok kun en Dags Tid. Er Hr Greven paa Holsteinborg da bring ham min taknemlige, ærbødige Hilsen, saa varmt og inderligt som den sendes til Deres Naade.
Deres taknemlig hengivne
H.C. Andersen.
Deres Naade
Fru Grevinde M. Holstein
født Zahrtmann.
