Om genstanden
Glorup ved Nyborg den 24 September 1869.
Kjære, fortræffelige Fru Grevinde!
Vær hjertelig hilset og velsignet for al Deres store Godhed mod mig. Siig Hr Greven hvor taknemlig jeg er ham! hils alle Børnene! ja, der er godt at være paa Holsteinborg, der ere milde Øine og varme Hjerter. Først fra Udlandet vilde jeg have skrevet til Deres Naade, men det ligger mig paa Hjertet at det skeer allerede før jeg forlader dansk Grund. Igaar kom jeg her til Glorup efter en mindre behagelig Fart over Beltet og en skyllende Regn medens jeg var paa Landeveien. Det er da et forunderligt vedvarende haardt Veir og jeg fryser i det. Jeg har to smukke Værelser i Stue-Etagen ud til Haven, tæt op til hvor Fru Scavenius og Fru Luzia boe. Den gamle Greve tog saa glad og hjerteligt mod mig, han seer ret vel ud, men Stemmen er meget svag og hæs, jeg maa stille mig tæt op ved ham for tydeligt at forstaae Alt hvad han siger. I tre Aar har jeg ikke været paa Glorup og her er blevet endnu mere kunstnerisk smukt end da. I Haven ere komne, efter gammel fransk Smag, flere Bronce-Afstøbninger af Figurer; et heelt Tempel er reist over Andromeda, som i gamle Dage stod paa Høien udsat for Slud og skarpe Vinde, ja fik mangt et Knæk ved Bønderdrengenes Steenkast. Hun er ligesom blevet forynget paa sine gamle Dage. Blochs Billede: "Niels Ebbesen og Grev Geert" tager sig udmærket ud ved den efectfulde Belysning det om Aftenen faaer ved to stærke Lamper. Her komme flere og flere Malerier og Kunstsager, gid at de altid maa blive paa den gamle Gaard. Paa Søndag-Morgen reiser jeg her fra til Hamborg og dersom jeg ikke overnatter i Fredericia, saa er jeg der, om Gud vil, allerede om Aftenen. Over Dresden gaaer jeg til Wien og vil blive der nogle Uger; hvor jeg vil være glad om jeg da i disse fik – Wien poste restante – en lille Skrivelse fra Deres Naade med gode Efterretninger fra det kjære Holsteinborg.
Deres Naades taknemligt hengivne
H.C. Andersen.
