Brev fra H.C. Andersen til Mimi Holstein (13/12-1871)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Mimi Holstein (13/12-1871)

Inventarnummer
HCA/A-840-0003

Om genstanden

Onsdag-Formiddag. Nyhavn No 18. 13 December 1871.

Kjære fortræffelige Fru Grevinde!

I dette Øieblik kom jeg hjem fra Byen og seer Komtesse Bodils Kort; det er mig ret bedrøveligt at jeg ikke var hjemme, men en stor Glæde havde jeg ogsaa ved at modtage Brev fra Deres Naade med venlig Indbydelse. Det er saa længe, længe siden jeg saae og talte med Dem og Deres, jeg længes meget derefter. Indbydelsen til imorgen Middag kan jeg desværre ikke modtage, jeg er tidligere indbudt i anden Familiekreds og kan nu saa seent ikke ombytte samme; men Deres Naade og Hr Greven forunde mig vel at jeg kommer en anden Dag. Endnu er jeg ikke sluppet af med min Forkjølelse, dog har jeg det bedre, men vover ikke i Julen at flyve ud paa Landet. Jeg er indbudt til Basnæs, men bliver her i Byen, Veiret er saa vexlende at man maa iagttage Forsigtighed. Maa vedlagte Bog faae Plads paa Deres Naades Julebord, den gjemmer Side 267 en Solstraale fra Holsteinborg, den lyse ind i mange Hjerter. Gud glæde og velsigne Dem ædle, kjære Fru Grevinde og alle Deres.

Hjerteligst og ærbødigst

H.C. Andersen.

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Guld, Hængesmykke

Arkæologisk genstand

Guld, Hængesmykke

ca. 1300

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.