Om genstanden
Kjøbenhavn den 3 October 1874.
Kjære, fortræffelige Fru Grevinde.
Længe er det nu siden jeg modtog et Brev fra Deres Naade, jeg maa befrygte at De er syg! Hr Greven har jeg ikke seet siden han hædrede og glædede mig med et Besøg ude hos Melchiors, men det er ogsaa længe siden. Den unge Kunstner, Maleren Zahrtmann, var forleden hjemme hos mig[368], livlig og ungdomsfrisk, han vidste heller Intet at sige mig fra Holsteinborg. Glemt paa det kjære Sted kan jeg ikke være, dertil er Deres Naade og Hr Greven for trofaste. Jeg er nu i Byen, i mine smaa Stuer, som tage sig hyggelige ud. Forleden, ved sin Hjemkomst fra Hjerting, sendte Grevinde Moltke-Bregentved mig hele 10 Potteplanter; smukke Blomster har jeg ogsaa faaet fra Fru Melchior, saa at jeg har en heel Have inde i Stuen; jeg har det ogsaa ret godt, var jeg bare fri for den slemme Gigt som virker i Knæ, Albuer og Hænder; tidt er den saa knugende at jeg kun med Besvær kan reise mig fra Stolen. Lægen veed intet Middel derimod, og Vinteren med Kulde og Blæst truer. Men man maa jo holde ud. Gid nu at jeg snart maa høre hvorledes De kjære, hjertensgode Fru Grevinde, har det. Lad mig høre lidt om Sønnerne og Døttrene!, lad mig vide paa hvilken Tid Hr Greven kommer til Byen, jeg vil da opsøge ham. Hils hele den venlige Omgivelse, Frøken Jørgensen, Frøken Strauss etc. Jeg har endnu ikke seet det nye Theater, uagtet det er blevet viist frem baade med og uden Belysning. Før den første November bliver det neppe aabnet[369] og her tales om at ved Aabnings Forestillingen skulle alle Billetter uddeles, særligt til de Personer som have virket for den nye Skueplads; ja hver Arbeider, selv den der kun bar Steen eller stod ved Kalkbøtten, skal have en Billet. Det var jo ganske smukt. Carl Bloch har i Sommer malet flere særdeles smukke Billeder og er med sin Frue paa en lille Reise til Dresden, fra hvilken han om nogle Dage kommer hjem. Fru Scavenius har jeg ikke seet i hele denne Sommer, hun var en Tid i Hellebek, derhen skrev jeg til hende, hun var nok syg og der gik lang Tid før hun glædede mig ved en Gjenskrivelse, nu har jeg ikke siden hørt fra hende og veed aldeles ikke hvor hun er. Maaskee paa Basnæs! Veiret er nu blevet vaadt og koldt, Vinteren mælder sig, men jeg har allerede indkjøbt et Par Favne-Brænde, saa at jeg for det første ikke behøver at fryse fast. – Deres Naade har seet at Digteren Ludvig Bøttcher er død[370], nu er der af de gamle Poeter nok ikke uden Christian Winther og jeg tilbage; næste Aar fylder jeg mit 70 Aar! Tiden flyver og vi med den. Min inderligste Tak for al Deeltagelse. Deres Naades, taknemmelige, ærbødige
H.C. Andersen.
