Om genstanden
Søndag [6. April 1862].
Kjære Professor!
Min lille Cousine giennem [min Holstein?] den lille Lotte Frijss Juellinge[80], kom henrykt hjem i Aftes fra Theatret over at »H.C. Andersen har talt med mig«! – netop da hendes Moder yttrede sin Beklagelse til mig over endnu aldrig at have hørt Dem selv læse og i det Heele ikke at være kommen Dem nærmere i hvormeget hun end havde haabet det – under hendes Vinter Ophold herinde, som udløber paa Torsdag. Det er derfor at jeg vil spørge Dem om jeg tør gjøre mig Haab om at De vil føie Aftentimerne til Middagen paa Mandag (i Morgen) Kl. 5 –, og om De da troer Dem disponeret til at jeg tør love min Mands Slægtninge: Frijss'ses og Reventlows den Glæde at møde Dem her Kl. 7 og den store Nydelse at høre Dem læse Noget af Deres Eget Uforlignelige? – Vore Middagsgjæster: Bartholins, Wanda og Hr. von Ørtzen vilde sikkert ikke være mindre henrykt over slig Udsigt end de nys nævnte øvrige Tilhængere og Beundre[reJ, som Pladsen om Middagsbordet i min Mands Stue, forbyder os at bede være vore Middagsgjæster i Morgen. Herinde har jeg ikke Deres Værker og hvis De kjære Professor er saa elskværdig at gaae ind paa mit ligefremme Forslag, saa beder jeg Dem selv medbringe de nødvendige Bøger og – Manuskriptet: »i Kludebunken«![81] – I saa Fald sender jeg vores Tjener Kl. 4½ for at forhindre at De ikke besværes med at transportere Bøgerne. Tilgiv og undskyld mig hvis De finder mig ubeskeden, men det er en saa stor Glæde naar vi tør deele det Gode og Skjønne vi selv have lært at skatte og beundre – med Andre der ere os kjære! – Stolende paa Deres Overbærenhed forbliver jeg med en hjertelig Hilsen fra min Holstein! vores gode Professor[s]
hengivne
Mimi Holstein.
