Om genstanden
Holsteinborg Tirsdag
Kjære Professor Andersen!
Det er yndigt at turde vente Dem paa Løverdag – men var det ikke mueligt at De kunde faae Sind til at skjenke os lidt længere end Deres første i Brevet nævnte Bestemmelse? i saa fald forstar jeg at De ogsaa skal mærke at en Uge flyve gesvindt og 4 Dage er alt for lidt efter min Ønskers Maal Dette siger eller skriver jeg nu saa varmt ud – stolende paa at De ikke tager mig det ilde op, ved at finde mig for plagende. Befordringen har Inted at betyde, thi denne kan De faa til enhver Tid naar De befaler! Allergladest er jeg dog naar De bestemmer Alt som det er Dem kjære Professor behageligst og som dette passer Dem bedst. – Indret altsaa Alt herefter, kjære, gode fortræffelige, elskværdige Ven! modtagende mange hjertelige Hilsener fra min Svigermoder, Husbond og Børnene og bedende os venligt erindret hos Basnæs øvrige Beboere, især Fru Scavenius, hvis Upasselighed jeg haaber alt er hævet.
Alt kjærligt og taknemmeligt fra Deres hengivne
Mimi Holstein
