Om genstanden
Holsteinborg d: 4 August 1867. Aften.
Kjære Andersen!
Med en Leilighed til Sorø imorgen tidlig, iler jeg at sende Dem Svar paa de kjære Linier jeg iaften modtog fra Dem. – Ulrik Adolffs egentlige Onde er i Hovedsagen trods forskjellige Kure forbleven uforandret og ansees det derfor nu at være paa høie Tid at tiltræde den Badereise – formodentlig til Eilsen som tilraades. Min egen Holstein skal samtidig bruge en Kur for sin Hals i Ems. De seer altsaa heraf at Fader og Søn saasnart de kunne blive reisefærdige, forlade Holst[ein]b[or]g, og jeg behøver vel ikke at sige Dem hvor gjerne Holstein vil være hjemme naar saa kjær en Gjest som De besøger os – men Reiseplanerne tør ved denne Leilighed ei forandres, især da Holstein fra sidst i Septbr af gjerne igjen vil være i min Nærhed. Men til den Tid tør jeg ikke risikere at vente Besøg – og mig passer det altsaa alligevel derfor ubetinget bedst hvis De kjære Ven! paa Onsdag vil tage hertil. Holstein lader Dem hilse og siger at Vognen herfra da nok skal holde forspændt for at kjøre Dem hertil ved Deres Ankomst til Korsør 11 ½. Vi have i disse Dage ret Fornøielse af et lille musikalsk Menneske: den 13aarige, velopdragne Søn af Børnenes Musiklærer fra i Vinter: Hr. Rübner som er Brigade Musik Directeur[157]. Sønnen spiller nydeligt baade Violin og Klaveer, componerer og phantaserer saa smukt! – Jeg tænker de blive til sidst i Ugen og jeg var heelt lykkelig stolt i Aften at kunne meddele hvilken kjær og høibaaren Gjest vi vente paa Onsdag. – Tak for Hilsenen med og til Fru Flindt, hendes Mand maa desværre reise paa Tirsdag, hvorimod Fru Flindt endnu bliver paa ubestemt Tid. Ulrik Adolff glæder sig saa meget til endnu at faae Dem at see; han, alle Børnene, Bedstemoder og Flindts hilse mange Gange – dog meest Deres Venner min Holstein og
Mimi H. H.
