Om genstanden
Grevinde Mimi Holstein til H.C. Andersen.
Holsteinborg Søndag Aften. [12/9 1869].
Min kjære, ædle Ven!
Jeg var igaar lidt medtaget efter den smukke Aften paa Basnæs og kom derfor ikke til at skrive til Dem, skjøndt vi Alle saa meget længes efter at vide hvorledes De nu legemligt har det? om De har udhvilt lidt og om den friskere Septemberluft vederkvæger Dem? – thi Kjærlighed, Berømmelse og Hyldest trætter ogsaa, – vi saae det paa Dem, skjøndt De ligemildt modtog ethvert Haandtryk og besvarede – ja saa velsignet deiligt – hvert oprigtig følt Ord. Det er blandt Andet Noget af det Store og menneskelig Ædle hos Dem: at De aldrig sammenligner og derfor føler Enhver Freidighed til at turde tolke saa godt man formaaer den Beundring og Taknemmelighed som opfylder Hjertet.
Jeg sender disse Linier med Redacteur Møller-Holst[220] og Land-inspecteur Vadum[221] som komme til Basnæs ligesom her, for Draining. Det er to rare, vakkre Mænd! -
Tør jeg bede Dem hilse Deres kjære, gode Værtinde hjerteligt med mangfoldig Tak fra os Alle fordi hun undte os den Glæde at være ved Deres Ankomst. Børnene vare jo henrykte. Ogsaa Hanne Bartholin beder sig bragt i Deres venlige Erindring og glæder sig meget til at see Dem hos Deres Venner paa Holsteinborg – hendes og Deres hengivne
Mimi Holstein.
