Om genstanden
Grevinde Mimi Holstein til H.C. Andersen.
Tirsdag Aften. [13. Februar 1872].
Min kjære Etatsraad!
Jeg kommer med det Første for ret hjerteligt – o gid jeg blot kunde! at takke Dem for al den Godhed og Venlighed som De har skjenked mig paa min Fødselsdag[297]. Men da jeg i de senere Dage har været mindre vel, saa er jeg kun kommet saa lidt ud; hele Dagen imorgen er besadt og derfor skriver jeg til Dem for ogsaa at sige Dem at De meget med Deres Besøg vil kunne glæde Frue Due. Da jeg forleden var hos hende, talede vi om Dem og hendes Taknemlighed fordi hendes Mand sidste Juul paany har foræret hende af Deres Værker, efterat hendes tidligere vare brændte ved den Ildsvaade som er overgaaed Dues medens de boede i Skaane. Jeg fortalte hende da at De forleden vilde glæde mig med Oplæsningen af Deres nyeste Historie, men hvorlunde De saa elskværdig fandt Dem i de idelige Afbrydelser, og at det vilde være en særdeles Glæde for mig, om det maatte lykkes mig at see Dem og Fru Due mødes hos mig. Men saa forstod jeg jo nok at den gamle Dame meente sig lidt forsømt af Dem, hun gjentog idelig paa Norsk, Forsikkringen om at: "jeg elsker Andersen!", men, – et lille pænt Besøg og Alt vil blive godt! – Det ligner Dem saa lidt forsætlig ikke at besøge de Mennesker, navnlig naar de ere elskværdige og gode – som længes efter Dem, altsaa maa det vist være fordi De maaske slet ikke har vidst af, at Dues i Vinter boe i det nye Huus i Frederiksgaden, Porten tilhøire paa 2den Sal. – Jeg kunne idag ikke modstaa at stige ud af Vognen, da jeg saae den elskelige, ædle Fru Melchior gaa forbi! – kun var jeg bedrøved over at være saa lidt hjemme i hendes Familieforhold, navnlig betræffende den nys afdøde Svoger[298] – saa jeg frygter for, at maatte forekomme hende kold og ligegyldig! – Lad mig nu ret snart see Dem kun Torsdag og Fredag beder jeg Dem ikke søge Deres hjerteligs! taknemlig og hengivne
Mimi Holstein.
