Om genstanden
Grevinde Mimi Holstein til H.C. Andersen.
Amaliegade 5. d. 12.3.72.
Min kjære Etatsraad!
De maa ikke finde os paatrængende naar vi fortsætte vores Indbydelse, og jeg ledsager den medfølgende med disse Linier. Vi vilde nemlig gjerne have et Bal den 19de, men for Pladsens Skyld have vi bedet de Familier – der hverken tælle gifte eller ugifte Dandsende – til et mindre Aftenselskab paa Fredag[299]. Da Fru Melchior end idag var saa elskværdig at glæde mig ved selv at bringe sit venlige "Ja" paa vor Indbydelse til Ballet, saa føler jeg mig lykkelig ved at vide at De træffer nogle af Deres kjæreste Venner her den 19d Marts og dette forøger mit Mod til atter at bede Dem kjære Etatsraad glæde Holstein og mig ved den Aften at gjøre os den Ære at være vor Gjest, om det end blot bliver nogle faa Øieblikke, thi jeg troer egentlig ikke at De godt taaler Aftenselskaberne. De maa tro mig bedste Etatsraad at jeg regretterer meget at de store Selskaber i den senere Tid ganske have slugt den mindre, hyggelige Selskabelighed -, thi ellers turde vi maaske dog ogsaa have haabet at see Dem oftere. Det var saa rart hvis De vilde see ind til os omtrendt Kl. 111/2, saa samles Familien somoftest ved Frokostbordet, – kun Torsdag og Fredag er jeg paa anden Maade ogsaa bunden og ikke syenlig paa den Tid. Men jeg vilde saa gjerne have talt med Dem førend Ballet, hvornaar tør jeg vel vente Dem? -
Hvor mageløs elskværdig og prægtig ædel er dog Fru Melchior; det kjære Bekjendtskab har jeg egentlig at takke Dem for, som for saa meget Hjerteligt, der stedse med Taknemlighed vil mindes af Deres hengivne
Mimi Holstein.
