Om genstanden
Grevinde Mimi Holstein til H.C. Andersen.
[2. Mai 1873]
Jeg vilde igaar besøge Fru Melchior, men var ikke saa heldig at træffe hende hjemme. Mod Syd har der i denne Tid nok ogsaa hersked stærkere Kulde end som der tilhører Foraaret, men jeg haaber at De vores kjære Etatsraad nu ret er inde i et yndigt smilende varmt Foraar, og at den herlige Schweitzerluft maa virke styrkende og forfriskende. Et vis Instinkt lader mig altid ahne at saadanne et rigtigt Bjergophold i Schweitz netop ogsaa vilde gjøre mig godt. Krigsminister Thomsen[316] talede forleden med Begeistring om hans Reise Indtryk fra Schweitz og nævnede da et ypperligt "Molken"-Sted[317] i Solothurm paa den ene Side af Jurabjergene; jeg synes han kaldte det "Weissenstein". – Jeg fik forleden Besøg af Fru Heiberg, – en Lykke jeg tilfulde paaskjønner. Det var i Anledning af en ung Schweitzerinde, Datter af den Præstefamilie hos hvem Fru Heibergs "Døttre"[318] ere i Pension i Lausanne. Familien er talrig, og saa tænkte den ene Datter at drage ud som Gouvernante! dette foranledigede at Etatsraadinden var saa venlig at gjøre mig opmærksom herpaa. .. . Jeg haaber maaske om en Maaned at besøge min Bodild og hun tænker ogsaa paa senere at komme lidt herover, helst til Holsteinborg, – men alle Planer falde mig svære, fordi jeg sletikke tør tænke paa at drage min elskede Mand med ind i dem. Tvertimod siger han at naar Ministrene med Portefeuille alle forlange Recreation og Permission, da er det nødvendigt at han der ellers ingen Portefeuille har, saalænge passer de Andres! Tænk at han i 1872 kun var i alt 4 Dage paa Holsteinborg! Min Søster Roboredo skriver fra Lissabon at hun bliver der til iste Juli, tildeels i Haab om da at kunne reise over Land, thi den gule Feber raser i Brasilien og alle Dampskibe som komme derfra og anløbe, have enten Døde eller Syge ombord og saa maa man enda holdes 9 Dage i Quarantaine i Bordeaux. Bodild var ret bedrøvet over ikke at have seet Dem[,] men haaber desmere at turde glæde sig til Deres Tilbagekomst. Jeg vilde forleden besøge Frøken Brandis, men hun var taget til Basnæs. Det glæder mig at hun er blandt dem hvis Revenus fra Gisselfeldt Kloster er blevet forøgede fra 300r til 400rd – thi det er hendes hele Aarsindtægt. Nu levvel kjære Ven! Min Mand er i Rigsdagens Aftenmøde[319]. Men hjertelige Hilsen sender han og Børnene ved
Deres hengivne
Mimi Holstein Holstbg.
