Om genstanden
Grevinde Mimi Holstein til H.C. Andersen.
Holsteinborg den 19. 6. 74!
Her blev saa tyst og stille for os Alle da De vor ædle kjære Ven! havde forladt os! – og Alle følte vi Trang til at opsøge hverandre for at tale om Dem; med Ord og Ønsker ledsage Dem paa Reisen og fremfor Alt for at mødes i Forstaaelsen af: at vi havde saa uendelig Meget at takke Dem for! Ja dette ædle rene Umiddelbare hos Dem, det bryder jo frem til alle Tider og sænker sig med kjærlig Varme og Duft i alle Hjerter – saa Enhver føler: Man burde blive bedre, mildere, kjærligere ved at leve med Dem og under Deres ædle Paavirkning! – Aa, tro ikke at jeg smigrer! nei det er ikke min Art, men jeg trænger til at maatte sige hvad jeg føler og Det er Noget som jeg takker først Vor Herre og saa Dem for! –
Hermed da et lille Brev fra min Bodild! at hun ikke er correct i Tituleringen – det overseer De jo nok! – Hvorledes mon Resten af Reisen gik? thi Afskeden gjorde Dem lidt bleg og Jakob Kudsk sagde imorges at De syntes noget træt. Men naar DeTørst er naaet til »Rolighed« saa vil den Dem saa kjære, livlige Kreds nok have electriseret Dem paany saa vi iaftes ret forestillede os hvorledes De sad omgivet af saamange kjære yngre Ansigter, medens Deres Lune og Hjertelighed atter sprudlede med Friskhed! Efter 2den Frokost idag kjører Frøken Dal Borgo, Fritze Wanda og Frøken Strauss med mig paa Besøg til Borreby. De husker nok at Fru Scavenius kun bliver til imorgen! Mine Tanker vende ofte tilbage til Fru Melchiors sidste Brev til Dem[351]! hvor mageløs kjærligt var det dog! tak hende saa meget for min store Andeel! Og vær selv Gud befalet! med Alt og Alle som De har kjær! husk hvad jeg tilsidst bad Dem om! Modtag de kjærligste, taknemligste Hilsen saavel fra den snevrere lille Kreds som fra hele mit Huus, (thi det var en Høitid for dem at leve under Tag sammen med H.C. Andersen!) og bevar i trofast Minde Deres hjerteligst hengivne
Mimi Holstein.
