Brev fra H.C. Andersen til Dorothea Melchior (11/11-1873)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Dorothea Melchior (11/11-1873)

Inventarnummer
HCA/A-884-h

Om genstanden

Afskrift af brev:
" Kjøbenhavn den 11 November 1873.
Kjære velsignede Fru Melchior!
I Dag fløtter De til Byen! deiligt Solskin følge Dem herind og fylde Stuerne, især for Frøken Annas Skyld. Gid hun ret maae trives her i Hjemmet denne Vinter! Jeg er glad ved at være nu saa temmeligt i Nabolauget, thi det begynder at blive for koldt til at flyve ud af Byen, sidder man ikke i Pels og lodne Reise-Støvler. Igaar og i forgaars var det imidlertid min Agt at kjøre til ""Rolighed"", men begge Dage blev jeg, efter at have gaaet en halv Timestid om i Holbergsgade, saa stakaandet og feberkold at jeg maatte sætte mig i Kakkelovns Krogen for at samle Kræfter, den ene Dag for at tilbringe Middagen hos Deres Broder, igaar for at være hos Collins. Det førstnævnte Besøg endte som sædvanligt med at jeg leed stor Besvær i Bryst og Knæ med at komme op ad Trappen, igaar gik det lidt bedre, men alt Fremskridt til godt Helbred har Sneglegang, jeg er nær ved at tabe Modet. - Imidlertid vil jeg nu tage fat paa at slutte mit Levnet, det vil sige end mere udarbeide den Deel der er udkommet i New York og saa at fortsætte den senere Part; jeg indseer nok at jeg ogsaa denne Vinter vil blive bundet til Stuen. Klage nytter jo ikke, den er piinlig for de oprigtige Venner og ynkelig for mig selv! Hils Deres Mand og Børn. Paa Torsdag-Middag ellers en anden tilkommende Torsdag, mælder jeg mig til en Plads ved Bordet, men i alle Tilfælde, om Gud vil, har De mit Besøg paa anden Tid i denne Uge! - Velkommen til Byen! Glæde og Velsignelse herinde!
Deres taknemlig hengivne
H.C. Andersen
"

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Strikkepinde

Løsøre

Strikkepinde

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.