Skrivelse med udnævnelse til konferensråd 1874

Museum Odense

Skrivelse med udnævnelse til konferensråd 1874

Inventarnummer
HCA/IV-31

Om genstanden

Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet med meddelelse om udnævnelse til Conferensraad.
København, 2. april 1874
-------
Vi Christian den Niende af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gjøre vittertligt: at Vi allernaadigst have fundet for Godt at beskikke Os elskelig Hr. Etatsraad Hans Christian Andersen Kommandeur af Dannebrog og Dannebrogsmand, som har de ud i Indfødsretten fastsatte Egenskaber, til at være Konferentsraad og dertil i kongelig Naade udnævne ham. Og maa og skal han i Kraft heraf fra denne store Bestallings Datum ved alle forekommende Leiligheder, nyde den Rang, som ved Placat af 29 October 1828 er tillagt Vore Konferentsraader og derfor af Alle agtes og ansees. Thi skal han være Os, som sin rette Konge og Herre, tro og lydig, holde Rigets Grundlov, og med Troskab og Nidkjærhed opfylde de Pligter, som den ham allernaadigst tillagte Rang paalægges ham, Alt i Overensstemmelse med den Eed, han derpaa allerunderdanigst / gjort og aflagt haver
Givet paa Amalienborg den 2den April 1874
Under Vor Kongelige Haand og Segl
Christian R

C. Hall / Schwartzkopf

Bestalling
For
Hr. Etatsraad Hans Christian Andersen,
Kommandeur af Dannebrog og Dannebrogsmand til at være
Conferentsraad
København, den 2. april 1874
Hall.

---
Ministeriet for Kirke-/ og Undervisningsvæsenet
Idet jeg hermed bringer Dem min hjerteligste Lykønskning i Anledning af Deres Fødselsdag, er det mig en Glæde at kunne meddele Dem, at det har behaget Hans Majestæt ved allerhøieste Rescript af 31 f.M. at udnævne Dem til Konferentsraad med den Bestemmelse, at Bestallingen bliver at datere d. 2 April 1874.
Jeg tilføier kun det Ønske, at det nye Aar maa give Dem Deres Helbred tilbage, og at det danske Folk endnu i mange Aar maa fra sin kjære Eventyrdigters Haand modtage de rige Gaver, som det veed at skatte saa høit.
Kjøbenhavn, d. 2den April 1874
C. Hall /
Schwartzkopf

Høivlbaaren
Hr. Conferentsraad H.C. Andersen
Commandeur af Dannebrog og Dannebrogsmand

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Rytmisk dans

Statuette

Rytmisk dans

1915

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.