Brev fra H.C. Andersen til Carl B. Lorck (28/01-1848)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Carl B. Lorck (28/01-1848)

Inventarnummer
HCA/VI-20A-0037

Om genstanden

37.

Kjøbenhavn 28 Jan 1848

Kjære Ven!
Hjertelig Tak for Deres venlige Brev, jeg svarer Dem først idag, thi jeg har ved Kongens Sygdom og Død følt mig saa afficeret at jeg ikke havde Ro eller Tanke til Brevskrivning. Jeg holdt usigeligt meget af Kongen, og han var mig just i det sidste Aar af sit Liv saa god, kom mig imøde, næsten kan jeg sige det, som en Ven.
De skriver om de fem nye Eventyr, og jeg har i disse Dage sendt dem til en Afskriver, saasnart jeg faaer Afskriften skal jeg strax, rimeligviis først i næste Uge, sende Dem samme til Oversættelse; et Exemplar af Ahasverus vil følge med; dette Digt er i alle de danske Blade, endnu, særdeles vel omtalt, derimod mindre i Goldschmidts "Nord og Syd", men det er mere en "Snakken" om Bogen, end en Kritik, Meget har han slet ikke forstaaet, og det synes som om han meest har tænkt paa at udtrykke sig efektfuldt, hvor ved han imellem kommer ind i Corsar-Tonen. Vil De have nogle Uddrag af de forskjellige danske Anmældelser da skal jeg sende Dem samme. I "Nord og Syd" staaer en meget smuk Opfattelse af "liden Kirsten", maaskee en Overvurderen af Texten, jeg gjør Dem opmærksom paa samme. Om Udgaven i 10 Bind, synes jeg særdeles godt; naar kommer nu den illustrerede Udgave af Eventyrene? Jeg vil haabe at De fra Petersen har faaet sidste Rest. Nu mener jeg at Bogen ikke. dedicere s til Nogen. See at blive enig med Reitzel! jeg beder Dem. I Suplementbind vil De altsaa optage de 5 Eventyr, Nøkken, liden Kirsten, "En Historie" etc, Paa Romanen skriver jeg, og skal saa snart de 2/3 er færdig, sende Dem Manuskript til Oversættelse; jeg tænker den bliver henimod 30 Ark; til September skulde jeg troe at den godt kunde komme paa Tydsk, men herom, senere. - Troer De at Alle nu have faaet de af mig bortgivne Exemplarer af de samlede Skrifter? Siig mig lidt herom og om senere Anmældelser. Hils Deres Kone og Svigerforældre; samt Gade og Bötcher.
Deres hengivne

H, C. Andersen.

Hvorledes lever Laube, han fik jo et Brev fra mig da jeg reiste fra Leipzig. Over Kong Christian den Ottende har jeg skrevet følgende Vers.

- Da han laae døende paa Sygeleiet,
Drog Folkeskarer til Amalienborg;
De Alle følte hvad i ham de eied', .
Bad for hans Liv, bad ret i Angst og Sorg,
Thi meer og meer de Alle ham forstode,
Hvor oplyst folkelig han fremad gik,
Hans Villie var saa inderlig det Gode,
Han saae med Hjertets og med Aandens Blik;
Den Ringeste han gjerne vilde glæde,
Det Dygtige han skatted' og forstod;
O, altfor tidlig maa vi ham begræde,
Vi Alle tabte da han os forlod.
Der er saa stille nu i Kongeborgen,
Hvor Fader-Hjertet slog og hvor han leed.
Der indenfor og udenfor boer Sorgen,
Gud see med Trøst til hver Bedrøvet ned!
H.C. Andersen.

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Strikkepinde

Løsøre

Strikkepinde

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.