Om genstanden
Kjære Ven! Kjøbenhavn 18 Feb. 1847.
I Middags hos 0rsteds modtog jeg Deres venlige Brev, og øieblikkelig i det jeg kommer hjem griber jeg Pennen. Deres Brev vil blive det sidste til mig, skriver De, faaer De ikke Svar; det var lidt for haardt, kjære Ven, men da jeg nu skriver og strax gjør det, saa kommer jeg ikke mellem Deres "døde" .
Ja Skjænd fortjener jeg fordi De ikke har hørt fra mig, og det er stygt af mig, jeg ærgrer mig derover, jeg skammer mig, thi det var saa ofte i min Tanke at skrive, men jeg veed ikke om De kjender denne Svaghed, som jeg har, at naar det opsættes med Brevskrivning bliver denne Opsætten tidt, som var der en Troldom deri, man lader Dagene glide hen og plager sig selv med: nu skal jeg skrive imorgen! jeg vilde takke Dem for Deres smukke Digte, som jeg stiller meget høit, der er, om jeg tør sige det, i disse originale Digte en Lyrik, der overgaaer den der findes i de bedste Oversættelser vi have af Dem. Det er en glædelig frisk Bog. Jeg skal næste Gang udpege de Digte, som især have greben mig. Tak for det tilsendte
Exemplar. - Jeg sender Dem her eet igjen, Æble for Pære! siger man paa Dansk. I denne lille Bog finder De omtrent Halvdelen at være Dem ub ekj endt. Det skulde glæde mig om De oversatte et Par der før ikke ere oversatte f. Ex. Blomster-Alphabeet, jeg troer man kan godt beholde den danske Orden med Blomsternes danske Navne og' da give disse i Paranthes: Oversættelsen. Dernæst Digtet til Rantzau, nogle af de 50 Smaavers, samt en Hustrue.
Holst sender jeg i denne Aften Deres Brev.
Her er i denne Tid et nyt Lystspil Valgerda, der handler om den Dame som i "Fædrelandet" skrevet Brev til Professor Arndt. Det lider i første Act af nogen Bredhed, men er ellers fortræffeligt, har mange morsomme Scener og godt tegnede Character er. - Jeg er temmelig i den Overbeviisning at Fru Gyllenborg, (Heibergs Moder) har skrevet det; for saa vidt at hun er Forfatter til de saakaldte: "Hverdagshistorier". Siig mig endelig - for nu faaer jeg jo Brev og snart - hvad er det for et Angreb paa mig, der i Anledning af Deres Oversættelse af mine Digte, har staaet i et Hamborger Blad, netop i det som Wienbarg før udgav, Flyve Posten snakker derom for at vise hvor stort det har sig med min Erkjendelse i Tydskland.
Jeg maa, som en lille, men vægtig Undskyldning, for at jeg ikke har skrevet Dem til, skjønt det var min Lyst og Tanke, fortælle Dem at jeg hele denne Vinter er sygelig; det vaade Veir er mig ikke gode, jeg er saa forunderlig nervøes; derimod meget flittig, et Par nye Eventyr ere skrevne og Romanen skrider rask fremad. Den nye engelske Boghandler Bentley har allerede gjort mig et anseeligt Tilbud for. Manuskriptet, thi i Engeland, som De maaskee har, seet af engelske Blade, gjøre mine Skrifter stor Lykke, især "Improvisatoren" og "Bazaren"; jeg lærer nu ogsaa Engelsk og agter mig i Løbet af Sommeren til London, da siger jeg Dem godDag paa Veien!
O kjære Ven! De ve ed ikke hvor kjær De er mig, hvor det nu piner mig at jeg selv er Skyld i at De kan fatte Tvivl! Men see, her er min Haand, saa fast, saa fast, jeg seer Dem i dette Øieblik lige ind i Øinene og De smiler, som naar vi mødtes. Vi ere gode, trofaste Venner! Har De læst min Selvbiographie i Lorcks Udgave af mine Skrifter, to Bind er det! Tjen mig i at læse den; og nu lev vel! De hjerteligste Hilsener til Deres fortræffelige Fader, Deres Søster og vore fælles Venner! P. L. Møller er endnu i Kjøbenhavn. Gud veed naar han kommer afsted! Det er ret kjedeligt, han vilde have saa godt deraf. Lev vel!
Deres inderlig hengivne H.C. Andersen
