Brev fra H.C. Andersen til Mathilde Ørsted (09/08-1872)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Mathilde Ørsted (09/08-1872)

Inventarnummer
HCA/VI-42

Om genstanden

Kjøbenhavn den 9 August 1872

Kjære Frøken Ørsted!

Tak for Deres venlige Brev; det glædede mig særligt at høre hvor vel Deres Moder have det og at De og hun nyde Gavn af ensmuk stor Have, i denne Sommer. Jeg erindrer ikke her hjemme at have før nydt saa sydligt varme mange Dage, som i aar. Siden min Hjemkomst har jeg stadigt opholdt mig paa "Rolighed", hos de kjære, hjertelige Mennesker som mene mig det saa godt; et Par Udflugter har jeg vel gjort, saaledes til Helsingør og Hellebæk, ja tilbragt en otte Dage ude ved Hvidøre hos Henriques, men det var i disse, senere regnfulde, kolde / Dage. I næste Uge tager jeg til Basnæs og bliver der, om Gud vil, til den første September, da aabnes Theatret, da kommer jeg til Byen og fløtter ind i min egen Leilighed i Nyhavn, som nu har staaet ledig hele Sommeren. Ved den Tid er vel De og Deres Moder fløttet til Byen? Gid at jeg maa finde dem Begge glade og vel. Jeg har skrevet et Par nye Eventyr og Historier, som jeg har lovet Reitzel, de danne et lille Hefte og indeholde: Tante Tandpine, Eventyrbogeh, Loppen og Professoren, samt "Portnøglenl. Nummer to af disse nævnte, ansees for det bedste, ja for en Historie der kun sættes mellem de rigtig gode af de jeg har leveret; nu faaer / jeg ved Leilighed at høre Deres Mening. Paa det gjæstfrie "Rolighed" sees mange Mennesker og her er ofte større Selskab; forleden da Etatsraad Tietehen første Gang var her til Middag udbragte jeg hans Skaal og min Skaal-Tale gjorte Lykke, jeg bragte ham nemlig en Hilsen fra H.C.Ørsted, som engang i Sommertiden havde boet paa "Rolighed" og nu i Dag havde ladet Telegraph Strængen klinge for mig hans Hilsen, i det jeg gik hen under den paa Strand-Promenaden. Jeg fik senere et meget venligt Brev fra Etatsraad Tietchen og med samme et Exemplar af H.C.Ørsteds „Experimenta circa effectum conflictur electrici in acum magneticum", taget i Butz Mullers Photographi-Aftryk; De veed at saadanne Exemplarer ere udsendte af Tietchen til alle Landes / Universitets Bibliotheker. De veed ogsaa at Monumentet for Deres Fader nu.skrider rask fremad, De seer det vel hos Jerichau naar De kommer ind til Byen. Fru Drewsen, født Collin, er endnu vedvarende sengeliggende og meget lidende, det er nu paa femte Maaned hun maa holde Sengen, med Sønnen Einar er det heller ikke godt, derimod lysner det jo fornøieligt for den ældre Søn ”lille Viggo", han skal snart have Bryllup med Etatsraad Collins Datter Luise. Af Verdens Begivenheder har i den sidste Tid ret interesseret og glædet mig, Fundet af Diana Templet i Ephesus og at Lewingstone lever og holder ud. - Nu slipper Papiret, derfor lev hjertelig vel! Hils Deres kjære fortræffelige Moder. Hjerteligst, Deres hengivne
H.C. Andersen

(Kuvert):

Frøken Mathilde Ørsted.
Adresse Enke-Fru Conferentsraadinde
B. Ørsted.
Nørregade ligefor Indgangen til
Frue Kirke i
Kjøbenhavn.

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Havfrue

Statuette

Havfrue

1920

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.