Om genstanden
Altona den 27 Juni 1868
Kjære, ærede Ven!
Iaftes modtog jeg Deres Brev og alle de vedlagt e Breve, det var en heel Fest at læse disse. Hvor jeg dog er riig paa trofaste Venner og selv i mit sidste lille Uheld har jeg faaet Leilighed til at erkjende at ogsaa udenfor Hjemmet er jeg omgivet af Deeltagelse og Kjærlighed. Hvor er man omhyggelig for mig, hvor tænker man paa at forunde mig en Glæde. I forgaars fik jeg Besøg af Enken, Etatsraadinde Donner, som jeg kun et Par Gange har seet før og det vist for over 16 Aar siden, hun havde tilfældigviis hørt at jeg var i Altona og laae syg, hun tilbød mig at boe i sit Huus, det jeg naturligviis ikke tog imod da jeg er i de bedste Hænder og føler at være en kjærkommen Gjæst hvor jeg er. Hun beklagede at ikke hun strax havde erfaret at jeglaae syg i Hotellet i Hamborg da vilde hun have været den første der lod mig afhente; Dagen derpaa sendte hun mig een med Roser og Orangeblomster smykket Kurv, fuld af de største, deilige Jordbær. Man har givet Musik her i Huset, en Octet af Gade; jeg kan være i et Værelse ud til Palmaille og see over til Folkemængden ved Jernbanen, ogfjeg kan være paa Verandaen, hvor Elben med sine Fartøjer ruller under mig og jeg har Synet af den skovgroede hannoveranske Kyst. Lægen taler dansk, hans Familie ligesaa, de Fleste i min Omgivelse ikke mindre, han besøger mig hver Dag, seer til Saaret og forbinder det. Igaar gav han mig Tilsagn at jeg turde reise førstkommende Mandag den 28 Juni2 og er da, om Gud vil, om Eftermiddagen i Odense; jeg haaber at intet Telegram skal denne Gang slaae Streg over Ankomsttiden og derfor vil De venligt modtage mig den Dag.Saaret er ikke ganske lægt, og rundt om det har .al den gamle Huud løsnet sig, men det er i sin Orden, siger Lægen. Stødet jeg fik har været temmeligt betydeligt og jeg maa være glad ved at det er gaaet, som det gaaer. Idet jeg skriver dette, brænder endnu Saaret og i Dag er det 18 Dage siden at jeg fik det. Af Brevene fra Kjøbenhavn seer jeg at Vennerne der troe at jeg længst er rask og tilbeens, at jeg kun har stødt mig som man saa tidt støder sig; ja gid at det havde været saa vel.
Vil De bringe Hr Borgermester Mourier min Tak for hans venlige Indbydelse den jeg beder om maa blive gjentaget ved et andet senere Besøg. Hils hver af mine Venner De seer, men særligt Deres Frue og hele Familiekredsen i Bispegaarden. Jeg længes efter at samles med Dem. Melchiors ønske at jeg over Kiel strax kom til Kjøbenhavn for hos dem paa "Rolighed", at komme i Ro, men jeg maa først see Fødebyen og Vennerne ved Odense Aa. Gud glæde og velsigne dem Alle!
Hjerteligst
H.C. Andersen
Efterskrift.
I dette Øieblik var Lægen hos mig, men ikke saa tilfreds med Benet, som han havde v<:;ptet, han betog mig imidlertid ikke Hqabet om at reise Mahdag-Morgen; De venter mig altsaa, kommer intet Telegram (?)
