Brev fra H.C. Andersen til Jonna Stampe (04/07-1862)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Jonna Stampe (04/07-1862)

Inventarnummer
HCA/VI-62-0006

Om genstanden

Deres Naade
Fru Baronesse Jonna Stampe
født Drewsen
Christinelund ved

Præstø

Basnæs 4 Juli 1862

Kjære Jonna!
I det jeg just tænkte paa at skrive til Christinelund, kom det kjære Brev jeg fik det iaftes og da jeg vendte Bladet og saae Din kjære Mands kjære, ikke længe seete Haandskrift, læste den og fornam en Klang fra gamle Dage, blev jeg rørt derved, jeg kom tilbage i tidligere Aar, tak ham fordi han i det Skrevne saa ganske var den kjære Gamle; fra Spanien skal han ogsaa have et Brev fra mig, det vil more ham mere end om jeg skrev nu i Dag og lagt Brevet inden i dette, som han dog rimeligviis læser eller hører. Det har glædet mig saa inderligt at I begge to med gammelt Hjertelag ville see mig før jeg flyver ud i den vide Verden og det er mig i Sandhed en Bedrøvelse at jeg ikke kan komme, Tiden er skredet for langt frem derftil. Da jeg tog herud paa Basnæs var det min Plan at / komme til Christinelund, jeg havde ogsaa Indbydelse fra Lerchenburg og har i et Par Aar tidligere været indbudte, aldrig var jeg der og nu kom den fornyede Indbydelse, det blev mig en temmelig Omvei at gaae fra Skjelskjør til Kalundborg, derfra igen til Præstø, og da nu Din Fader skrev mig til at der var Sygdom paa Christinelund, at der var flere syg, saa-ledes forstod jeg det, opgav jeg ganske Besøget og lovede at komme til Lerchenborg, Overmorgen tidlig kjører jeg og er ventet der op ad Dagen; Hartmann har jeg et Arbeide med, saa at jeg maa blive hos ham et Par Dage i Roeskilde, kommer saaledes ikke ind til Kjøbenhavn ved Eduard og Jettes Afreise men først den 16de og da vilde jeg snarest afsted naar mine Penges ager vare ordnede. Saaledes staaer Sagerne og jeg er ganske bedrøvet ved, nu da jeg veed at Du og Din Mand kunne modtage mig, at jeg kommer til Lerchenborg og ikke til Christinelund. Det lader sig imidlertid ikke forandre, var Brevet jeg fik igaar kommet 8 Dage før, da havde jeg / arangeret det til et Besøg hos Eder. Men, dersom vor Herre vil jeg lever, lad det da være en Aftale, naar jeg næste Foraar vender tilbage maa jeg da begynde de smukke Sommerdage hos Eder; jeg veed i begge venligt ville see mig; tak endnu engang inderligt Din Mand, kys Børnene fra mig og naar jeg nu fra Udlandet skriver til Christinelund faaer jeg jo Brev igjen. Gid at min kjære Jonas nu maa være ved Humeur, have Ungdomssind, det vil blive tungt skal jeg see ham gaae at rulle sig isig selv, som han har stort Gang til. Eduard vil have særdeles godt af sin Reise, Jette ogsaa og jeg glæder mig til at være sammen med dem i Schweiz, vi blive i Brunnen, Interlaken og Montreux en tre Ugers Tid. Mit Øie er sygt, jeg har siddet med Omslag om det for et Bygkorn der kom frem, det / smerter mig at stirre længer paa dette hvide Papir. Derfor Lev Vel! Gud glæde Dig, Din Mand og Børnene, han holde sin Haand over Eder. Hils Baronesse Elise. Siig mig hvor Christian Stampe er?
Kommer han hjem i Sommer. Baronen og Baronessen min ærbødige Hilsen. Med inderlig Hengivenhed
H.C. Andersen

Til
Fru Baronesse J.Stampe født Drewsen.

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Thorvald Staunings livsmaske, 1940

Buster, skulpturer m.v.

Thorvald Staunings livsmaske, 1940

1940

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.