Om genstanden
Deres Naade
Fru Baronesse Jonna Stampe
født Drewsen
Christinelund ved
Præstø
Basnæs 4 Juli 1862
Kjære Jonna!
I det jeg just tænkte paa at skrive til Christinelund, kom det kjære Brev jeg fik det iaftes og da jeg vendte Bladet og saae Din kjære Mands kjære, ikke længe seete Haandskrift, læste den og fornam en Klang fra gamle Dage, blev jeg rørt derved, jeg kom tilbage i tidligere Aar, tak ham fordi han i det Skrevne saa ganske var den kjære Gamle; fra Spanien skal han ogsaa have et Brev fra mig, det vil more ham mere end om jeg skrev nu i Dag og lagt Brevet inden i dette, som han dog rimeligviis læser eller hører. Det har glædet mig saa inderligt at I begge to med gammelt Hjertelag ville see mig før jeg flyver ud i den vide Verden og det er mig i Sandhed en Bedrøvelse at jeg ikke kan komme, Tiden er skredet for langt frem derftil. Da jeg tog herud paa Basnæs var det min Plan at / komme til Christinelund, jeg havde ogsaa Indbydelse fra Lerchenburg og har i et Par Aar tidligere været indbudte, aldrig var jeg der og nu kom den fornyede Indbydelse, det blev mig en temmelig Omvei at gaae fra Skjelskjør til Kalundborg, derfra igen til Præstø, og da nu Din Fader skrev mig til at der var Sygdom paa Christinelund, at der var flere syg, saa-ledes forstod jeg det, opgav jeg ganske Besøget og lovede at komme til Lerchenborg, Overmorgen tidlig kjører jeg og er ventet der op ad Dagen; Hartmann har jeg et Arbeide med, saa at jeg maa blive hos ham et Par Dage i Roeskilde, kommer saaledes ikke ind til Kjøbenhavn ved Eduard og Jettes Afreise men først den 16de og da vilde jeg snarest afsted naar mine Penges ager vare ordnede. Saaledes staaer Sagerne og jeg er ganske bedrøvet ved, nu da jeg veed at Du og Din Mand kunne modtage mig, at jeg kommer til Lerchenborg og ikke til Christinelund. Det lader sig imidlertid ikke forandre, var Brevet jeg fik igaar kommet 8 Dage før, da havde jeg / arangeret det til et Besøg hos Eder. Men, dersom vor Herre vil jeg lever, lad det da være en Aftale, naar jeg næste Foraar vender tilbage maa jeg da begynde de smukke Sommerdage hos Eder; jeg veed i begge venligt ville see mig; tak endnu engang inderligt Din Mand, kys Børnene fra mig og naar jeg nu fra Udlandet skriver til Christinelund faaer jeg jo Brev igjen. Gid at min kjære Jonas nu maa være ved Humeur, have Ungdomssind, det vil blive tungt skal jeg see ham gaae at rulle sig isig selv, som han har stort Gang til. Eduard vil have særdeles godt af sin Reise, Jette ogsaa og jeg glæder mig til at være sammen med dem i Schweiz, vi blive i Brunnen, Interlaken og Montreux en tre Ugers Tid. Mit Øie er sygt, jeg har siddet med Omslag om det for et Bygkorn der kom frem, det / smerter mig at stirre længer paa dette hvide Papir. Derfor Lev Vel! Gud glæde Dig, Din Mand og Børnene, han holde sin Haand over Eder. Hils Baronesse Elise. Siig mig hvor Christian Stampe er?
Kommer han hjem i Sommer. Baronen og Baronessen min ærbødige Hilsen. Med inderlig Hengivenhed
H.C. Andersen
Til
Fru Baronesse J.Stampe født Drewsen.
