Om genstanden
Basnæs ved Skjelskør
den 19 Juni 1864
Kjære Jonna!
I forgaars skrev jeg til Din Moder, men da jeg var uvis om Adressen, sendte jeg Brevet først ti l "Rosenvænget", der er det kommet netop igaar da Din Fader reiste, thi jeg fik ei Brev fra ham, han sagde mig at Du var vendt tilbage og han tog derover; jeg længes saa saare efter ret at høre noget Omstændeligt derovrefra; vederqvæg mig dermed, jeg bliver her paa Basnæs til Fredag-Eftermiddag. Veiret / er saa sommerligt, jeg har det saa godt jeg kan have det uden om, inden i vil det ikke klare op til ret i Ro at bestille Noget; under Vaabenhviles Havblik gaaer i Dybden en Dønning, der tager hele min Tanke; i denne Morgen skrev jeg et lille Digt, det siger bedre end Brevet her, hvorledes det staaer sig, her er en Afskrift. Hils Din Mand og Børnene! jeg reiser ikke til Norge uden vi faae Fred eller en længere uvis Hvile, den jeg ikke troer paa. Gud styrke og glæde Eder Alle. Hils Elise og Christian Stampe, hele Familien hjerteligst H.C. Andersen
I Sommeren 1864
Skal vi ei synge vor Sang igjen:
”Danmark Deiligst Vang og Vænge!”
Hjertet bløder synge vi den,
Vinterens Storm har jaget den hen
Danmark hvor bliver Din eneste Ven,
Ham har Du ventet længe!
Sommeren blæser saa mild en Bør,
Hvidtjørnen blomstrer og Gjøgen kukker;
Alt er saa smilende friskt som før,
Fuglene qviddre i vante Humeur,
Hver en Blomst har sin gode Couleur,
Kun Menneskets Hjerte sukker.
Ikke det hjælper, græd selv Du Blod,
Jamre og klage ei Mennesket baader,
Det som skal skee fra Evighed stod
Skrevet hos ham som er naadig og god,
Han som aldrig sin skabning forlod
Kongernes Konge som raader.
Ikke endnu er vort Fartøi et Skrog,
Alle mand være paa Dækket,
Stykker af Søen tog
Søen slaaer som den sjælden slog,
Sprøiter Fraade mod Danebrog,
Gud, hold det uforkrænket!
H.C. Andersen
(kuvert-udskrift: ) Til
Fru Baronesse I. Stampe
født Drewsen.
Christinelund
ved
(fra H.C. Andersen)Præstø.
