Om genstanden
Paris den 15 Februar 1870
Kjære Jonna!
I Nizza fik jeg det inderligt velkomne Brev, Tak derfor. Jeg blev der i”Solskinnets By” som Nizza kaldes, hele to Maaneder, hvor jeg den halve Tid havde Solskins Dage og vidunderligt deilige Solnedgange, Bjergene med deres Snee frembød fuldstændigt Alpegløden; forresten var det koldt og stormende Veir, den strengeste Vinter man i mange Aar havde kjendt i Sydfrankerige; Vandet frøs og Ruderne stode med Iisblomster. Hverken Opholdet eller hele Reisen har til Dato opfyldt mig, en Misstemning og forunderlig Angest som om noget Ondt forestod, fulgte mig ganske uforklarlig. Den ottende Januar kom Jonas Collin ned til mig, men stærk forkjølet paa den noget anstrængende Reise, han var et Par Dage lidt syg og jeg var i overdreven stor Angest for ham, gik paa / Apotheket, søgte Læge, det var imidlertid, som han selv sagde, Intet, og paa et Par Dage blev han aldeles rask. I Nizza havde vi det ret hyggeligt i Pension suisse, derfra gik vi til Cannes, Marseille Arles, og Dijon; nu ere vi allerede paa ottende Dag i Paris, hvor vi netop indtraf den uroligste Aften; vi kom fra Banegaarden over Bastillepladsen og Boullevarden netop et Qvarteer, før Optøierne begyndte, nu er det, Gud være lovet, ganske godt og fredeligt igjen. Helst reiste jeg dog, mens Jonas har sin bedste Ven her, Peter Myller, desuden videnskabelige Interesser og saa bliver jeg. Vi have engang talt sammen om Jonas paa de tidligere Reiser og jeg skylder ham, lige over for min Udtalelse da om ham, hvor vanskelig han da var at leve sammen med, nu at sige at paa denne Reise er han / et aldeles andet Menneske. Livfuld, glad god og velsignet! han er saa opmærksom ved hver Leilighed, er aaben og tillidsfuld, jeg kan ikke sige Dig hvor glad jeg er ved at jeg saaledes er kommet til at kjende ham. Der er en sund, dygtig Natur i ham, Gud lede og føre ham! - Omtrent den 10 Martz kommer han nok hjem maaskee ogsaa jeg, dog det er ikke ganske bestemt, jeg vil ikke med Iisbaad over Bæltet. Her i Paris er særdeles koldt, først her er jeg kommet ind i Vinteren; et heelt Baa1 maa vi have i Caminen; I denne Uge have vi besluttet to Gange at gaae i den store Opera, imorgen til ”Faust”, som er Jonæ kjæreste Opera, og paa Fredag til Hamlet, hvori Madems: Nielson udfører Ophelia. Nyligt hørte vi i Varietes Offenbachs Les brigand det var noget rædsomt Vrøvl og en tynd Musik, men livlig udført. / Af Breve hjemme fra hører jeg at hele Familien fra Christinelund boe denne Vinter i Kjøbenhavn, da jeg imidlertid ikke veed hvor sender jeg dette lille Epistel til Din Fader i ”Rosenvænget”, saa kommer det nok i Dine Hænder. Hils hjerteligt Din Mand og alle Døttrene. Jeg længes efter Hjemmet og reiser vist ikke saa snart ud igjen, thi som sagt, jeg morer mig ikke og vinder intet Udbytte, dog maaskee dette kommer senere naar Sneen smelter hjemme og Solen skinner varm paa Piletræernes Uldvanter. - Hilsener fra Jonas, endnu flere fra mig! Brev vil jeg ikke bede om, da jeg ikke veed hvorlænge Opholdet bliver her i Paris, men Etatsraad Collin veed altid hvor vi ere at finde om Nogen vil give Sort paa Hvidt for at de tænke paa os.
Hjerteligst H.C. Andersen.
(Kuvertens udskrift:)
Madame
Madame
la baronne J. de Stampe
aux soins de Monsieur le conseiller de conference A.Drevsen a
Rosenvænget 25. Copenhague
en Danemarc.
