Brev fra H.C. Andersen til Helene Balling (15/07-1856)

Fru Helene /Balling./
/født Næboe./
boer paa Hjørnet af Kompagnistræde og (Hysken-)
stræde - anden Sa[l]
i
Kjøbenhavn.

Maxen ved Dresden den 15 Juli 1856

Kjære Fru Balling!

Det er allerede langt over en Maaned siden jeg forlod Danmark, De maa dog vide hvorledes jeg lever og tumler mig. - Desværre har jeg nu snart paa tredie Uge været daar1ig, det vil sige forkjø1et i en Grad, som jeg ikke før [har] kjendt; flere Nætter tilbragte jeg a1de1e[s i] Feber og endnu hiver og hoster jeg, me[n det]...gaaer i de sidste Dage særdeles fremad til [Helse] og endelig i Dag er det varmt, første G(ang i) over 14 Dage. Vi havde et Veir [som]....i October hjemme, altid Regn, Blæst
og [Kulde] saa1edes er det nok ogsaa i Danmark[. Jeg] reiste fra Kjøbenhavn lige til Dresden, b[lev] der et Par Dage, søgte saa herud til Max[en] og Veiret var smukt, mit Træ stod og saa...i fuld Kraft. - Den 24 Juni var det Storhertugen af Weimars Fødselsdag, han havde indbudt
mig og jeg tog derhen. Modtagelsen var sandelig saa hjertelig, som om jeg kunde være een ham nær Beslægtet, han ret har kjær. Hans Moder, Søster til den afdøde Keiser af Rusland og hans Gemalinde, en / nederlandsk Prindsesse, vare mig saa hjertensgode og naadige, det er
velsignede Mennesker. I Theatret blev opført anden Dee1 af Goethes Faust; paa Jagtslottet Ettersborg var Bal, Komedie Fyrværkeri; i Byen selv stort Taffel; Fest fulgte paa Fest, men Veiret var aldeles slet; jeg blev forkjølet, kunde vist have endt i en svær Sygdom, men det er nu
febrilt dampet bort; [go]dt var det. at jeg ikke blev paa Slottet, [som] Hertugen vilde, men at jeg tog her [til] Maxen, hvor jeg, naturligviis er [ op]livet.. - Med Gud haaber jeg nu [at al] Sygdom er overstaaet, men saa [har] jeg faaet det sørgelige Budskab at min [V]en Capitain Chr: Wulff er død af den gule Feber i Amerika. - Han var det meest [ma]geløse Menneske til at leve og hengive sig for sin syge Søster, hende fulgte han til et varmere Climat; i en skrækkelig Storm slog den ene Sø efter den anden over Skibet og da han ikke tog tørt Tøi paa forkjølede han sig og faldt i Feber, den gule Feber. - Et Danebrogs Flag blev svøbt om hans / Kiste; under et Egetræ blev han begravet og den stakkels Søster maatte nu syg og forladt reise videre til New York hvorfra Kocks vente hende hjem. ­
Faaer jeg fra Dem et Brev da er jeg indtil den 28de Juli endnu i Maxen, og Breve til mig gaae da til ”/Dresden/_ _poste restante”.I - Her er den 28de stor Festlighed Greven i Maxen feirer sin Fødselsdag og paa Theatret her er i dette gamle Slot, spiller man. paa Tydsk naturligviis min Vaudeville: Fuglen i Pæretr[et] den opføres rimeligviis senere p[aa] selve det kongelige Theater i Dres[den] Liden Kirsten kommer mueligvii[s] frem i denne Vinter. - Skriver De [lad] mig vide
hvorledes Deres Moder har [det] hvorledes De og Deres Søster tumle ...hils vore fælles Venner. Komme[r der] Regninger paa ”Dagbladet”l, da beder jeg Dem lægge disse hen til min Hjem­komst. - Paa Romanen har jeg, i min sygelige Tilstand, ikke kunnet arbeide stort paa, men nu haaber
jeg at den skal voxe!
Lev hjertelig vel! Deres hengivne

H.C. Andersen

Til

Fru Helene Balling født Næboe.