Om genstanden
Kjøbenhavn den 10 September 1872
Kjære, gamle Ven og Lærer!
Det er Deres Guldbryllupsfest den 12 September; gjerne havde jeg den Dag indfundet mig hos Dem, mellem Vennerne, men jeg er forhindret fra personlig at kunne møde, min hjertelige Lykønskning maa dette Brev bringe Dem, ligesom ogsaa til samme Tid, haaber jeg, et lille Minde vil indtræffe og som jeg beder om maa faae Plads i Deres Stue.
Det er nu snart 60 Aar siden vi saae hinanden, men levende husker jeg endnu Alt fra hiin Tid: Deres Hjem, Skolebygningen, for mig den Gang saa udstrakt stor, de gamle Castanietræer udenfor, tæt op ad Byens Port ud til Munkemølle; men især husker jeg min Lærer Hr. Carstens, den Gang en ung, kraftig Mand.
Jeg husker Dem saa godt, husker de hvide Tænder, der kom frem ved Smilet, de milde Øine De saae paa mig med, idet De holdt mig ved Haanden, for at jeg ikke skulde løbes overende af de store Drenge.
Alt staaer saa klart i min Tanke og det er dog saa lang Tid siden. Forunderligt, at vi i de mange, mange Aaringer aldrig mødtes! Men det kan skee endnu, Gud vil forunde mig det. I et kommende Aar haaber jeg at træde ind i Stuen til Guldbryllups Parret, som paa Deres Festdag venligt vil have i Tanke.
Deres hjerteligt
hengivne
H.C. Andersen.
[Udskrift:]
Til min kjære gamle Lærer
Hr Carstens.
