Om genstanden
VI-91-0015
Brevforside: Til Frøken Louise Collin
i Kjøbenhavn.
overleveres hende den 3die August 1836
Lykkesholm den 30 Juli 1836.
Min bedste Hilsen sender jeg Dem til den 3die August. Den Dag vil jeg ret tænke paa Dem, erindre de mange kjære Øieblikke, hvor De ret var søsterlig god mod mig. Jeg har Timer i min erindring, fra tidlige Dage, De maaskee ganske har glemt, fordi de for Dem vare uden Betydning. Hvert trøstende, venligt Ord De har sagt mig, modtog jeg for aldrig at miste det. Den tredie august er jeg i Svendborg, hvor der er Kirke-Concert, rimeligviis træffer jeg der alle Hornemanns og vi ville da tale om den kjære Louise, saaledes er De da ogsaa med. Samles jeg med Emil om Aftenen paa Hvidkilde, da skal vi to drikke Deres Skaal, (naturligviis i al Stilhed). Vi ville, som to langtborte fra de stille Øer, der samles mellem Fremmede, see betydningsfuld til hinanden, erindre den blaae Lothus, som de Andre ikke kjende og holde saaledes vort Hjertes Guds Dyrkelse. For to Dage siden talte jeg med Præsten Lassen, han fortalte mig at De og Lind havde faaet Smerter i Halsen, ja at Lind, senere laae til Sengs af Skarlagensfeber. Jeg kan ret tænke mig Deres bedrøvelse hjemme. Med Halsen er det vel nu bedre, men Feber er ingen Spøg. Hils det fortræffelige Menneske fra mig. / De besøger ham i hans Sygdom, det vil hjælpe paa Patienten, selv et lille pistel fra Deres Haand maa jo være de mest styrkende og helbredende Draaber. Til den tredie August sender jeg Dem, som Present, en Forsikkring paa et Exemplar af min nye Roman, der udkommer, vil Gud, i April, tag til Takke! gjerne sendte jeg noget bedre, men De seer meest paa den gode Villie, veed jeg! De sidste otte Dage tilbragte jeg paa Tolderlund, hvor det ideligt var Regnveir og høist kjedeligt! mere derom mundtligt! iforgaars, kom jeg her til Lykkesholm, hvor sommeren, da jeg kom, sprang frem, som en Passions Blomst. En uforsigtig Badning i en Søe med Kildespring, har givet mig en lille Feber, men den har vel intet at betyde, Luften er saa mild, her er en Rigdom af Levkøjer, saa man kun aander Duft, Kirsebærtræerne ere i et Blod af saflige Frugter og vi have fuldtop af Meloner. Paa Mandagmorgen reiser jeg til Broholm og Onsdag, Fødselsdagen, er jeg i Svendborg; 8 Dage derefter er jeg vist paa Nørager eller i Sorøe, derom skal Eduard faae Brev. Jeg har fra Agent Voigts i Faaborg faaet en Indbydelse, men jeg afslog / den. Nu hører jeg siden at De rimeligviis, Alle af Familien, komme til Concert i Svendborg og mene da nok, at overtale mig. Vi mødes i Kirken! Rygtet gaaer i Fyen, at Stage og Jomf: Kofod have holdt Bryllup! Naar holder Eduard sit? Efter min Beregning skulde det alt have været i Juni! Hils nu den kjære Moder, Søsteren og Alle hjemme, og tænk lidt paa mig og har De et Ønske for mig, da lad det være: gid at andersen næste Aar maa drikke den 3die Augusts Skaal, mellem Pinier og de Bjerge der staae ham, som det deiligste Indigo! Imellem længes jeg ret inderligt after Hjemmets Hjem; da staaer De saa levende for mig, og det er et andet Billede, end det Marstrand har givet os. Udtrykket i Øinene, erindrer jeg bedst hos alle mine Venner; det sjælelige Udtryk, er mig det egentlige Portrait, kunde jeg end ogsaa glemme hvert søsterigt Ord De har sagt mig, Sjælen i Deres Blik vilde dog ikke forsvinde, det er jo ogsaa paa denne og disse, vi i den anden, ukjendte Verden, skulle kjende hinanden. Lev nu vel! gid De næste 3die August, endnu føle Dem lykkeligere, end i Aar, gid Lind maa være ansat i helsingøer eller Odense, og jeg da fra Syden maa adressere mit Brev til Fru Louise Lind!
Deres broderligt hengivne
H.C. Andersen.
