Brev fra H.C. Andersen til Louise Collin (20/06-1839)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Louise Collin (20/06-1839)

Inventarnummer
HCA/VI-91-0022

Om genstanden

VI-91-0022

Brevforside: Frøken Louise Collin

Kjøbenhavn den 20 Juni 1839

Ogsaa her er jeg hos Dem! med Tanken vil jeg tidt besøge den kjære Søster. Føler De lidt Veemod, saa tænk, De har dog en Deel af hjemmet med, to Kjære, som bliver hos Dem til de igjen er hos alle Deres. Tænk Dem min Eensomhed i Verden! dog nei, det skal De slet ikke, De skal see rundt om paa den friske, smuke Natur, føle den varme Sommerluft og see det Meget der nyt og eiendommeligt træder frem! nyd ret Øieblikkene! der vil komme Tider hvor De med samme veemodige Længsel og Reise-Lyst, tænker tilbage paa denne lille Flugt, som De nu tænker paa Hjemmet. Lad mig nu see at der i Deres Breve ogsaa kommer en ordenlig Hilsen til mig! Jeg føler Trang til at skrive noget mere, men jeg vil dog ikke, Deres Blødhed har smittet mig der er en veemo- / dighed over mig, som om De reiste paa Aar og Dag langt bort! det gjør De ikke , det er jo kun Uger, 8 a 10 Uger! vi sees da glade og tilfredse, eengang skulde vi dog anderledes skilles ad, - ja skilles! Gud velsigne Dem for Alt, i hans nye Verden vil De ret begribe hvor kjær De har været mig og er

Broderen

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Sølv, kalk

Arkæologisk genstand

Sølv, kalk

ca. 1070

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.