Brev fra H.C. Andersen til Louise Lind (03/08-1862)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Louise Lind (03/08-1862)

Inventarnummer
HCA/VI-92-0011

Om genstanden

VI-92-0011

Brevforside [Henriette Collins skrift]:

Fru Justitsraadinde Louise Lind
bedes afleveret hos Portneren
paa St. Anna Plads no

[Brevet er skrevet i Brunnen den 3. august 1862 og indeholder først en hilsen fra Edvard Collin [første side], dernæst fra Henriette Collin [side 2 og 3] og afsluttes af H.C. Andersen på nederste del af 4. side under adresseangivelsen]:

Kjære Fru Lind! vi drak i Dag Deres 3 Augu[st Sk]aal, nu kommer Budstikken, som ogsaa jeg har Lov at riste Hilsen i, den dele De med deres Mand og Døttre. Det er en Hede saa vi alle puste; Jette Collin finder det velsignet og gaaer i solguul Kjole, med flammerødt Schavl, i aftes var der to Damer der klattrede op paa Bænken af deres Balkon for at naae op til min hvor jeg maatte bøie mig ned og række dem Haanden, da lød fra Pladsen et Latterchor; det var Familien Collin-Bøytner, der misundte mig den stille Hylding. Paa Onsdag seile vi til Beckenried og kjøre over Brünig til Interlaken for at blive der en otte Dages Tid. Det er brændende Sommer. Deres trofast hengivne
H. C. A.

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Sennepskværn

Genstand

Sennepskværn

1935

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.