Vifte med 18 cedertræsfaner

Museum Odense

Vifte med 18 cedertræsfaner

Inventarnummer
HCA/XVI-73

Om genstanden

Vifte af 18 cedertræsblade, af hvilke H.C. Andersen egenhændigt har beskrevet de 17 med verselinjer. Viften gav H.C. Andersen til Frk. Anna Raasløff (1843-1907), datter af generalløjtnant Waldemar Raasløff (1815-1883). På sidste faneblad står skrevet "Kjøbenhavn Marts 1868", hvilket svarer til dagbogen den 5. marts 1868: "Middag hos Krigsministeren Raasløv, hvor jeg bragte Datteren hendes Vifte, som jeg havde skrevet Vers paa hver Radius."

Smådigtene lyder:
1) Danmark har i Vorherre en Ven,/ Holde vi fast han holder igjen,/ Og Solen vil skinne i morgen!
2 ) I Vel og Vee/ Guds Villie skee!
3) Maanen skinner rund og stor/ over Mark og Mose,/ Midt i Skovens Stilhed groer/ Poesiens Rose
4 ) Det mindste Blad er et Hexeri,/ Der sidder en levende Sjæl deri.
5 ) De fattige Blomster drømte i Nat/ De stode ved Porten til Eden,/ Naar nu de ved dit Bryst blive sat,/ Er Drømmen Virkeligheden.
6 ) Syng: Danmark døer først med det danske Sprog,/ Det danske Sprog er da Danmarks Dannevirke.
7 ) I vort Modersmaal er lagt / Et Kys fra Moder hjemme.
8 ) Hvo der vil sætte Hus efter Hvermands Sind/ Han bygger et Hus hen i Veir og Vind.
9 ) Brus Orgel med din stærke Klang/ Som hørte vi Verdens Havet!/ Den Frommes Tanker under Psalmesang/ Er Perler i Toner bevæget.
10) Der er et herligt Land, det kaldes Poesien./Det naaer i Himlen op, det rummes i en Rosenknop,/ Og Hjerte-Melodier boer paa dens grønne Strand!
11 ) Aandens Snille kan man eie, / Men der maa et Hjerte til.
12 ) Jeg Guds Verden har seet,/ Jeg har grædt der og leet,/ Visner hen, Roser, hvide og røde!
13 ) Selv Stjernernes Glands forsvinder ved det Fjerne,/ Men Stjernen er og bliver dog en Stjerne.
14 ) Traaden brister, Rokken staaer, Spindevisen tier,/ Ungdoms Sangen bliver snart gamle Melodier.
15 ) Ei nogen veed hvad imorgen skeer,/ Alene Gud Herren det veed og seer.
16 ) Det er ei om hvor Vuggen gik,/ Men om vort Snilles Stade/ Sin Phidias jo Norden fik,/ Fra lille Grønnegade
17) " Jeg elsker Dig Danmark mit Fædreland!" H.C. Andersens. Kjøbenhavn Marts 1868.

Et af viftens blade har været i stykker, men er limet sammen inden købet.

Købt af antikvarboghandler Stig Andersen. Han købte viften i Tyskland, hvorefter han uden avance solgte den til i november 1930.

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Lysavis

Genstand

Lysavis

1960-1983

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.