Om genstanden
"Avis aux lectrices". Underskrevet H.C. Andersen. Faaborg den 7. august 1830.
Trykt i "Kjøbenhavns flyvende Post", 1830.
Modtaget fra Riborg Voigts datter, fru Lindberg. Efter dennes død sendt museet af datteren fru Voss, 1920.
Jeg savner noget! - skal jeg Navnet sige?
Det er just ikke af en sjelden Slags;
Jeg savner - ja - en lille, bitte Pige!
Ak, Herre Gud! nu leer man ad mig strax!
Tør jeg da aldrig elske, aldrig sværme?
Hvad, er jeg ikke gammel nok der til?
Gud veed jeg vil jo ei en Sjæl fornærme,
Nei, holde af, det er jo det jeg vil!
Enhver Poet, selv ganske smaae Personer,
Har sig en Kjærest. Det maa være rart!
Man er ulykkelig, man sukker og man daaner,
O, jeg maa med! og jeg maa med lidt snart.
Men endnu har jeg ingen ret i Sigte,
Og for min Længsel ei jeg bliver qvit,
Gud veed, jeg sværmer nok for mine Digte,
Men Herre Gud! det er mig dog for lidt!
Nei, jeg maa eie, hvad jeg nu vil sige,
En Kjæreste, saa faaer vist Hjertet Ro;
En lille, kun en ganske lille Pige!
Thi jeg er stor nok for os begge to!
O, kom! lad ei det søde Haab os svigte;
Thi Kjærlighed dog klæder Folk saa net.
Men, Du maa rose alle mine Digte,
Thi jeg slaaer op, saa snart Du glemmer det!
----
Motto: luk op for den lille Pjetro!
H.C. Andersen.
Faaborg den 7 August 1830.
"Luk op for lille Pietro" er en verselinje af en sangtekst, nævnt af Jens Schjørring i hans erindringer: "Jydsk Præstegaardsliv" i Poul Bjerge: Aarbog for dansk Kulturhistorie, 1895, s. 181:
"I Mørkningen, naar Familien samledes i Dagligstuen, lærte Moder os Salmer og Digte. Blandt Sangene husker jeg »Hørrets Levnedsløb«, Brorsons Sang om David og Goliat og en Sang om den lille Pietro, som jeg aldrig har set trykt, men hvoraf jeg endnu kan huske første Vers:
»Tilgiv mig, ærvaerdige Eremit,
at jeg forstyrrer din Ro.
Du venter dig næppe saa tidlig Visit
af den lille Pietro.
Alt Solen skinner paa Gothardt Top.
Luk op! Luk op!
Luk op for den lille Pietro!« "
