Om genstanden
'Digterens hjerte',
Sammen med 'Ørkenes Søn' og 'Gaade-Digte' bfn 107.
Trykt i 'Læse Frugter' bd. 50,1830
Afskrift:
Digterens Hjerte
Du fatter ei Bøglgerens eveige Gang,
EI Aanden, som svulmer i Toner og Sang,
EI Følelsen dybt i Blomsternes Duft,
Og Solens Flammer i Storm og Luft,
Ei Fuglens Qvidren af Længsel og Lyst,
Og troer dog Du fatter en Digters Bryst!
2.
Der svulmer det meer end i Bølgernes Gang,
Der findes jo Kilden til Toner og Sang;
Der voxer Blomsten med evig Duft,
Der brænder det uden den kjølende Luft,
Der kjæmpe Aander i Længsel og Lyst,
De kjæmpe med Døden dybt i hans Bryst!
[å bagsiden:]
Min Tanke er et mægtigt Fjeld
Der over Himlen gaer;
Mit Hjerte er et Hav saa dybt
Hvor Bølge mod Bølge slaaer.
-
Og Fjeldet løfter Dit Billed
Høit over Himlens Blaae,
Men selv Du lever i Hjertet,
Hvor dybe Brændigner gaae.
