Digtmanuskript i Mine Melchiors poesibog, 1823

MINE MELCHIORS STAMBOG. DIGTET: TIL JOMFRU M. MELCHIOR.
BEG.LIN.:HVAD ER DET SOM DEN BLEGE DIGTER FØLGER. STAMBOGSBLAD
H.C. Andersen mødte Erasmine Melchior hos Bogtrykker Iversens i påskeugen 1823 (slut marts).
Til Jomfr M. Melchior

Hvad er det som den blege Digter følger?
Hvi banker Hjertet og hver Nærve spændes
Mildt susser det igjennem Skovens Kroner,
For Sjælens Øie alt opklarer sig. -
Begeistrings høie vingede Cherub
Dig er det som omsvæver mig saa kærligt
Dens haar er Nattens sorte mørke Himmel
Et Diadem af Stjerner pryder det,
En Regnbue er det flagrende Gevandt,
Og Stormens buldrende dens Guddomsstemme. -
Lig Alpernes evige Snee
bestraalt af den dalende Sol
er Skyen som bærer Ham hist. -
O venlige Aand
I hvor det end gaaer
Viig aldrig tilbage
men ledsag mig huldt. -
Vel Banen er Roset,
Men Tornene saarer,
Let Hjertet kan bløde
i Digterens Barm. -
Dog hvor Det sig vender
Da mindes mig kjærlig
Og hvis jeg maa falde
Før Solen fremstiger,
Før Aanden har straalet
For Menneskets Børn, -
Da skjænk mig en Taare
og mindes mig huldt.
ærbødigst
H.C. Andersen