Om genstanden
'Den sjette januar 1852'.
Beg.lin.: der er et deiligt hjem.
Afskrift, ikke H.C. Andersens hånd.
Mel: Der er et yndigt Land.
Der er et deiligt Hjem, os Verdens bedste Stykke.
For Børn og Børnebørn saa rige Minders Sted!
Der boer vort skiønne Sammenhold, Familie-livets Lykke,
Og der det Hjerte slaaer, som heelet er Kjærlighed!
Den sjette Januar hans Fødsels-Stjerne tindrer,
Da samler Kredsen sig, den for en Evighed
Og denne glade Festens Dag den unge Slægt erindrer,
Naar alle Vi er bragt til Aandens Mødested.
Du Slægt, som følger os! Naar vi er gamle Minder,
Tag frem den gjemte Bog, hvor vore Sange staae,
Og som en deilig Digtning da Du vore Dage finder,
Din Phantasie ham seer, som vi ham altid saae!
Og I vil ønske hver, I høit det sige ville:
O gid vi leved' da og havde været med!
Ja vist du kjære, ugne Slægt! men da er det forsilde,
Det synge vi alt nu her om vor Kjærlighed!
Vi fik ham, har ham, ja! Ham længe vil beholde!
Vor Fader og vor Ven, den kjære Oldefa'er!
Byd tilhans Skaal: Hurra! Hurra! som Skud fra Byens Volde!
Gud, lad os feire tidt den sjette Januar.
H.C. Andersen
![Danmark, vor altid unge Moder med sin døde Søn. Udkast til et Monument over de i Verdenskrigen faldne danske Mænd [II]](https://images.obm.dk/50554?height=250&fm=png,auto)
