Digt

'EN HUSTRU', BFN 442, TRYKT I 'POESIE OG PROSA, 1844.
Ordlyden er:

En Hustru smykker Huset som en Ranke,
Hun Rækker Manden Livets bedste Viin,
Hun styrker og begeistrer tidt hans Tanke,
Hvert Smiil af hende blev en Rose fiin;
Hun deler hver en Hjertets Byrde trolig,
Hun er hvad Englen for Tobias var,
En ædel Hustru blev i hver en Bolig
Den bedste Skat, som Husets Eier har.

En Hustru som er Moder, er et Hjerte
Der gyder ud sit friske, rige Væld,
Hun kysser bort den hele Ungdoms Smerte,
Hun virker stille til et Riges Held;
Hun aander Tanker ind, hvis Frugter gløde
Igjennem Slægter, mange, mange Aar,
Sødt Moders Navn i Hustruens skal møde,
En Genius i dem forenet staaer!
H.C. Andersen.
Corselitze den 20 August 1852.