Digt

'Paa Sølvbryllupsfesten'. Beg.lin.: Fra Vilhelm Tells, til Palnatokes Hjem.
BFN 929 M. TRYKT I 'ILL.TIDENDE' 2/6 1867.
Paa Sølvbryllupsfesten

(den 26de Mai 1867 )

[overstr: 1867.]
Fra Vilhelm Tells, til Palnatokes Hjem,
Fra Alpelandet med de dybe Søer,
Flyv Sangfugl did, hvor Havet løfter frem
Den friske Bøgeskov, [de grønne rettet til: ] paa Danmarks Øer,
Der er saa søndagsfestligt denne Dag,
Sølvbryllups Klokkerne i Slottet klinge.
Flyv Sangfugl, flyv med stærke Vingeslag,
En dybfølt Sang Du Kongeparret bringe.
#
Hver Storheds Drøm blev Sandhed underfuld,
Til Kongekrone svulmed' Brudekransen;
Med Hjertets Guld og Kongekroners Guld
Gaaer Børneflokken frem i Hæders Glandsen.
Dog ogsaa Prøvelsernes Bølge slog
Mod Kongens Huus, den slog mod Folk og Rige. /
Gud holde og udfolde Dannebrog,
Det sank fra Himlen, — lad i Glands det stige!
#
Huuslivets Lykke holder Fest i Dag,
Sølvbryllups Klokkerne i Slottet klinge
Flyv Sangfugl, flyv med stærke Vingeslag
Bær frem i Sang — er den end svag og ringe —
Det bedste Ønske Hjertet bringe kan;
Gud være med i Glæde og i Smerte,
Guds Aasyn lyse over Folk og Land
Da er der Fryd i Kongeparrets Hjerte.
--
H.C. Andersen
Locle, i Schweiz (Jurabjergene) 1867
[fra MLE: En Sang-Hilsen, ret skrevet ud af mit Hjerte, hjemsendte jeg i en Skrivelse [] til Kronprinds Frederik [brevid 22033] , som naadigst overrakte samme til sine Forældre]