H.C. Andersen-tegning: Billede af lærketræ samt skilt med "Dem dänischen Dichter" (Tegning i blæk og blyant)

Museum Odense

H.C. Andersen-tegning: Billede af lærketræ samt skilt med "Dem dänischen Dichter" (Tegning i blæk og blyant)

Inventarnummer
HCA/XXIII-A-1-0118

Om værket

Lærketræ plantet 15. juli 1844 i haven ved Maxen, tegnet den 12. august 1851, jf. dagbogen.
Se endvidere "Mit Livs Eventyr" II, 135-136. På skiltet står: "Dem dänischen Dichter."

Ved det første besøg på herregården Maxen fandt H.C. Andersen under en tur med godsets frue et henkastet lille knækket lærketræ. Træet, som havde rod, bandt digteren sammen. "Man siger, jeg har en lykkelig hånd, måske gror det", sagde han og gik ud til en skrænt, hvor der i klipperevnen var lidt jord, og plantede det. Årene gik, og træet levede og groede, og fru Serres besmykkede træet med en plade, hvorpå der stod: "Des dänischen Dichters Baum" altså "Den danske Digters Træ". Ikke længe efter udbrød den ulykkelige krig mellem hertugdømmerne Slesvig og Holsten og Danmark. H.C. Andersen måtte bryde sine tyske forbindelser og vise nationalt sindelag. Men efter krigens - for Danmarks vedkommende - lykkelige udgang vovede digteren sig atter sydpå i det tyske og besøgte da igen det gæstfrie Maxen. I et brev til Henriette Wulff skrev H.C. Andersen den 24. september 1851: "Jeg var nogen Tid paa Landet, nogle Miil fra Dresden, hos en riig Familie, der holder af mig, da jeg for 7 Aar siden var der sidst, gik jeg med Fruen hen ad Fjeldveien; der laae henkastet et lille knækket Fyrretræ [i.e. Lærketræ], men det havde Rod, jeg bandt Træet sammen, gik ud paa en Skrænt hvor der i Klipperevnen var lidt Jord og plantede det. - Fruen har pleiet og opelsket dette Træ, i syv Aar er det skudt op og blevet tre Gange saa langt, som jeg, og har baaret en Plade med Indskrift: ’Den danske Digters Træ’. Under Krigen havde Mange spurgt ’hvad er det?’ - Forrige Aar var det imidlertid kommet til at mit Træ ved sin stærke Væxt kom i Berørelse med en stor kraftig Birk ... mit Træ vilde blive forkuet, og tænk - da slaaer Lynilden ned, splintrer Birketræet, nu ses kun dets Stub, og det danske Træ stod og staaer frit, svaiende for Vinden, høit over den bratte Afgrund. Tilfældet har virkelig sin Poesie.!"

Træet blev fældet kort efter Anden Verdenskrig. Vi kender kun træet fra et litograf og fra Andersens tegning. Hvor digterens træ ses, lille, men livskraftigt ved siden af stubben af det tyske træ, som himlens magter splintrede.

I 2005 modtog museet et stykke af stubben af H.C. Andersens lærketræ. Den blev overrakt af fru Tronicke, der selv bor ved Maxen og er engageret ved hjemstavnsmuseet dér.

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Carl Nielsens håndskrevne bog om kontrapunktik

Musikmanuskript

Carl Nielsens håndskrevne bog om kontrapunktik

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.