H.C. Andersen-tegning: "Klippehule ved Veien mellem Terracina og Itos" (Tegning i blæk og blyant)

Tegning påskrevet: "Klippehule ved Veien mellem Terracina og Itri"

I H.C. Andersens eget indeks fra 1838 (HCA/xxiii-a-1-0018, HCA/a-788) har denne tegning nummeret: "Italien 170" og titlen: "En Hule ved Grændsen af Neapels og Pavens Rige".

Dagbogen den 14. februar 1834: "Ved Grændsen saae vi to store Huler, i den ene var Gjeder, en lille Hyrdedreng kom, trak et Knippe Pinde-Riis bort og nu travede en uhyre Mængde Faar ud, da de vare paa Veien op ad Bjerget kom et gravetetisk Æsel, som Skolemesteren efter Børnene. - Bondedrengen, kastede gravitetisk Fliggen af sin brune Kappe om sig, oppe paa Fjeldet hvor vi saae ham ubevægelig stirre ud, lignede han en Røver paa Malerier. - Stedet hvor vore Pas bleve eftersete var særdeles romantisk, det laae tæt ved Hulerne, vare et Taarn og med uhyre Cactus."

Improvisatoren p. 166: "Den Fremmede tog imidlertid en Bog frem med rene Blade og skizzerede sig det Parti, hvor vi stode: De to høie Taarne med Porten, som Landeveien gaaer igjennem, de maleriske Huler tæt ved, og i Baggrunden den lille By oppe paa Bjergene. Jeg traadte nærmere til, og han gjorde mig opmærksom paa, hvor smukt Gjederne stode grupperede inde i den største Hule. I samme Nu sprang de iveiret; et stort Riisknippe, der laa i en af de mindre Aabninger ned til Hulen og tjente som Dør for Nedgangen, blev trukket bort, og Par for Par hoppede Gjeder ud, som Dyrene, da de gik af Noahs Ark. En ganske lille Bondedreng sluttede Truppen; hans lille, spidse Hat med Seilgarnsbaandet om, de forrevne Strømper og Sandaler, dertil den korte, brune Kappe, han havde kastet om sig, gav ham et malerisk Udseende. Ovenover trippede Gjederne mellem de lave Hækker; Drengen stillede sig paa et Fjeldstykke, der ragede frem over Hulen og saae paa os og Maleren, der aftegnede ham og den hele Omgivelse."