Om værket
Tegning opklæbet på brunt karton, hvorpå der står: "I Villa Borghese hvor vi i 1833 holdt Juul".
I H.C. Andersens eget indeks fra 1838 (HCA/XXIII-A-1-0018, HCA/A-788) har denne tegning nummeret: "Italien 139" og titlen: "- Huset hvori vi holdt Juleaften i Haven ved Villa Borghese".
Tegningen, som givetvis er en studietegning, idet den er akkurat den tegning af huset, som Andersen aftegnede i brev til Signe Læssøe den 1. januar 1834, forestiller Casino dell’Orologio a Piazza di Siena i haven ved Villa Borghese.